Jeg har gennem længere tid forsøgt at forklare folk, hvad det egentlig er, jeg laver som professionel coach. Og coaching er altså en svær størrelse at forklare.
Men hvis jeg skal finde en fællesnævner blandt de kunder jeg har haft gennem det seneste års tid, så er det, at de alle lider af en eller anden form for ”midlertidig tab af retningssans.”
Det kan være virksomhedsejeren, der er i tvivl om hvilken retning, han ønsker at drive sin virksomhed i fremtiden. Den studerende der er i tvivl om hvilket studie han skal vælge. Det kan være den stressramte, der ikke kan finde tilbage til sit gamle jeg. Eller kvinden der ikke ved, om hun skal forsøge at redde sit ægteskab. Fælles for dem alle er, at de for en kortere eller længere periode, har brug for hjælp til at finde (og nogen gange holde sig på) det rette spor.
Men hvorfor betale for hjælp, fra en professionel ”stifinder”?
Tja, de kunder jeg har, ved godt hvorfor de betaler.
Mange af dem har allerede; talt med deres nærmeste, deres naboer, deres kollegaer, chefen, venner og bekendte og de har ofte læst bøger om selvhjælp og søgt informationer på nettet. Og de har fået masser af gode og velmenende råd. De har fået masser af historier om hvordan andre har oplevet en tilsvarende situation og tacklet den.
Men de kunder, der vælger coaching, har ikke brug for gode råd og de har ikke brug for, at der er nogen der udpeger den ”rigtige” retning for dem. Det er ikke en GPS de søger.
Derimod ønsker de selv at vælge hvilken vej de går. De ønsker bare hjælp til, at genfinde deres egen retningssans i livet.
Så mit job, består mest i, at hjælpe folk med at finde deres egne veje. Jeg støtter dem måske i at bliver bedre kortlæsere. Jeg hjælper dem med at vende kortet så det passer med verdenshjørnerne. Eller beder dem om at overveje, om de har mest ud af at vælge hovedvejen, eller om der er én af stikvejene, der skal undersøges.
Så arbejdet som coach, minder meget om at være professionel co-pilot.
Har du nogensinde mistet din retningssans? Hvad gjorde du?
/skou