Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Skou Iværksætterens værste fjende…

Iværksætterens værste fjende…

624 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
21 September 2007

Iværksætterens værste fjende, -er ofte iværksætteren selv.

 

De fleste iværksættere kender problematikken med, at have så mange ideer, at det kan være svært, at følge hver enkelt idé til dørs.

 

Mange oplever, at mens de sidder og arbejder med et projekt, opstår der nye ideer og tanker om ændringer, udvidelser eller helt nye projekter.

Idérigdommen er jo netop kendetegnende for den gode iværksætter, men alle de nye ideer kan ofte blokere for at fuldføre de igangværende projekter.

 

Test dig selv:

 
  • Har du altid flere projekter i gang på én gang?
  • Oplever du ofte at du får ideer som du hurtig glemmer igen?
  • Har du svært ved at afslutte en opgave?
  • Har du svært ved at holde fokus, når du arbejder?
  • Er du tit nødt til at stoppe op i dit arbejde, for lige at skrive en ny idé ned?
  • Har du gennem tiden startet mange projekter op, som aldrig er blevet til noget?
  • Har du altid lige en eller anden opgave du skal have løst først?
  • Er du bange for, at glemme en god idé?
  • Har du flere projekter i gang, som bare lige mangler det sidste?
  • Oplever du tit, at mens du sidder med en opgave, så tjekker du samtidig lige din, post, din kalender eller måske er du lige inde og se, hvad der foregår på Amino?
 

Ja, du sidder sikkert lige nu og nikker til flere af punkterne.

 

Hjælpen er på vej

 

Hvis du ønsker at føre dine ideer ud i livet, er det vigtigt at holde fokus på én ting ad gangen. Du får her nogle få lette tricks, der kan hjælpe dig til at være mere målrettet omkring dit projekt:

 
  • Beslut dig for, hvad dit endelige mål er og hvordan du ved, at du har nået målet.
  • Lav nogle delmål, gerne med tidsperspektiv.
  • Stop jævnlig op og se hvor du er i forhold til dine mål og delmål.
  • Lav en idé-bank, altså en mappe hvori du lægger alle de ideer der popper op i løbet af dagen. Hvis du sætter dine ideer i banken, så snart de dukker op, så ligger ikke i din hjerne og fylder, når du egentlig skulle holde fokus et andet sted. Du kan så altid hive ideerne frem og finpudse, når der er tid.
  • Afsæt tid til dine opgaver. Det er ok, at arbejde når du har fri, men det er ikke ok, at holde fri når du skal arbejde. Heller ikke selvom du er din egen chef. Afsæt f.eks. 2 timer, til at arbejde koncentreret med en bestemt opgave.
  • Ros dig selv, for de ting du allerede har opnået.
 

Og se så, at vende tilbage til den opgave, du egentlig var i gang med, da du blev fanget af denne blog.Wink

 

/skou

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når skou skriver Skriv dig op