Iværksætteren og Filosoffen

Hvad er det der gør at en iværksætter ikke kan sidde stille, men simpelthen bliver nødt til at kaste sig ud i nye projekter?

Hvad er det for et iværksætterkim som denne type af mennesker har til fælles? Her skelner jeg ikke så meget mellem dem der har succes, og dem som ikke får. De har jo stadig begge noget til fælles. Men hvad?

Jeg tror der findes ligeså mange forskellige typer mennesker som der findes iværksættertyper. Men der er noget udover det at de alle starter noget op, som gør dem til iværksættere.

Hos iværksætteren forekommer der en fandenivoldskhed, en indre ild, en egenskab/svaghed til ikke at kunne lade stå til, eller acceptere sådan som tingene nu engang er. De skal pille ved det, skal skille det ad, skal stille spørgsmål, undre sig over hvorfor noget nu er som det er, og hvorfor det ikke kan være anderledes.

I den forstand tror jeg at der findes en lille filosof i langt de fleste iværksættere. Tvivl, ikke så meget omkring livet, men mere omkring den måde det moderne samfund indretter sig på.

Iværksætteren, ligesom filosoffen, stiller sig undrende op, og tvivler på at det der nu er foran dem, nu også er den bedste måde at gøre tingene på. Men hvor filosoffen arbejder med klodser af sandheder, arbejder iværksætteren med klodser af positiv forandring. Til forskel fra filosoffen betyder det ikke så meget for iværksætteren om noget er sandt eller falskt, men derimod snarere om forandringen af et produkt eller en service har en positiv effekt på menneskene omkring ham. Kan han gøre livet bedre eller nemmere for andre, så har iværksætteren fundet frem til sin sandhed.

Produktet eller servicen som iværksætteren udvikler, bliver ligesom hos filosoffen, til et godt argument. Desto bedre tanken/produktet er, desto mere sandt bliver det, desto flere tilhængere får de begge.

The illusion has become real, and the more real it becomes, the more desperately they want it. Capitalism at its finest. Gordon Gecko

For begges vedkommende gælder det gode argument, den gode ide. Uden denne første præmis er de begge fortabt. Men med det kan filosoffen vandre ud af hulen og iværksætteren op af kælderen. Ud i verden/markedet for at lade idéen prøve af folket.

Så ja, mon ikke det iværksættere har til fælles, er det samme som det filosoffer har til fælles, hvor forskellige de derudover end måtte være, netop tvivlen om, hvorvidt noget ikke kunne være mere ”sandt” end det ser ud til at være.