Hej, jeg hedder Thomas Clausen og dette er mit første indlæg i denne ny oprettede blog som skal omhandle at få flere kunder til din webshop.
Lad os nu forestille sig at du har en webshop som er oppe at køre og klar til salg, der er produkter som er på lager og vises nu i din webshop, men der kommer ikke nogle forbi og køber dine produkter? Hvad gør man så?
Det at have en webshop er faktisk hårdt arbejde, det kræver en hel del arbejde at få kunderne hen til netop din side. Man kan vælge at bruge Adwords til at skaffe kunder til din butik, man betaler simpelhen Google for at drive trafik ind på ens side ved at betale for at have vigtige søgeord, som matcher det man sælger, liggende så højt som muligt i kolonnen yderst til højre ved søgeresultaterne. Den der betaler mest pr. klik kommer til at ligge højest. Den der ligger højst og med den mest rammende (call to action) tekst får flest klik og dermed mest trafik på sin side, som det så er op til webshop ejeren at konvertere til et salg. Hvis man er heldig sætter Google din annonce over til venstre ovenover de almindelige søgeresultater. Det var en måde og dette er den nemme måde og man afsætter selv et fast beløb hver måned for at bruge Google's trafik system. Det er nu ikke helt så nemt at beherske for at få det optimale ud af systemet, der er mange parametre som man kan finjustere på som kan give endnu større trafik og dermed mere salg hvis du forstår at konvertere trafikken.
Hvis man gerne vil spare penge på betalt annoncering kan man vælge at gå i lag med at få sin webshop vist i Google's søgeresultater ganske gratis på bestemte søgeord eller søgefraser! Dette vil jeg fortælle om i del 2 snarest
vh Thomas Clausen - ShopBase.dk