At være chef uden at lede

Stjernesælgeren er ikke altid den fødte leder

Ofte ser vi hvordan den rigtig dygtige sælger bliver forfremmet til leder eller chef. Tit er dette den naturlige udviklingsgang i en virksomhed. Der er nogle væsentlige mekanismer som er meget forskellige fra at være den dygtige sælger til at skulle få andre til at være lige så dygtige som ”en selv”. Det der tit er en udfordring er at, pludselig skal man ikke kun fokusere på ens egne fordele og ulemper, nej nu skal man også huske hvilke fordele og ulemper alle de ansatte har. Samtidig med at man skal udvikle sine ansatte skal man også pludselig til at udvikle sig selv som chef.

Det er ikke nok at køre af sted med 100 km i timen hvis de ansatte falder af vognen ved 60 km i timen. Husker man ikke at opveje tempoet hele tiden, risikere man at hele afdelingen til sidst består af en selv.

I dag sætter ansatte stor vægt på den motiverende og støttende leder. Hvis de ansatte ikke oplever at de bliver motiveret og udviklet, er der ikke langt fra glæde i jobbet til en opsigelse. I dag er der langt flere jobs end der er arbejdskraft til, dette gør at man kan gange behovet for dygtige ledere med 100.

Empati og evnen til at søge at forså andre for at de kræver at blive forstået – er en disciplin de unge ledere ikke tidligere skulle bruge i rollen som medarbejder. Det er svært at få en utilfreds ansat til at forstå hvad man mener hvis denne er fastlås i sin egen situation – og hvem kan bebrejde den ansatte i det! Nej det er chefen der skal gå ind i den enkelte medarbejder og finde ud af hvordan der kan skabes en glæde i at gå på arbejde – så skal resultaterne nok komme.