Inspireret af filmen ”P.S. I love you” og min fantastiske datter (der i dag grinede for første gang), får I denne uges lidt anderledes tanke.
Et eller andet sted lever mange af os i stræben efter at nå det næste mål og imponere de rigtige mennesker, måske stræber vi så hårdt efter disse opnåelser at vi glemmer hvad det er der egentlig gør os lykkelige. Måske har vi så travlt, at den ene dag tager den anden dag – det ene år tager det andet, og inden vi set os om er nogle af vores bedste år gået, og de kommer aldrig igen.
Kigger vi så på indholdet af de forgangne år, har der måske være rigtig mange bekymringer, rigtig mange ting eller situationer som vi har været utilfredse med – dog uden at vi egentlig gjorde noget for at ændre livets gang.
Derfor må det være tid til at stoppe op og se om vi virkelig har det som vi drømmer om eller om vi er på vej i den rigtige retning for så senere at nå det virkelige mål i livet.
Vi må stoppe op NU, for ingen af os ved om livet stopper om 1 time, 1 måned, 1 år eller et årti, vi må fra i morgen begynde at ændre på de elementer som ikke gør os lykkelige.
Når vi så er blevet bevidst om vores virkelige værdier kan vi begynde at til og fravælge og derved leve livet, og være en mere optimal, sælger, indkøber, coach, forhandler, mand, kone, far, mor etc.
Jeg vil, som en gammel mand, kunne se tilbage på livet og vide at jeg har udnyttet det 110%
Hvad med dig ??