Tips til at optimere din online webshop
Driver du en webshop og har du fået øjnene op for søgemaskineoptimering (SEO), er der en række områder, som man ikke kan og må forsømme, hvis man ønsker en bedre placering på Google.
Først og fremmest er det vigtigt at ens hjemmeside, står skarpt i forhold til Google. Det er som hovedregel et af de vigtigste initiativer, da det er hele fundamentet og grundlaget for en god SEO strategi. Denne optimering foretages for at skabe en synergi med de søgeord man ønsker at blive rangeret på.
Vælg de rigtige søgeord
Inden hjemmesideoptimeringen kan påbegyndes, skal der kortlægges hvilke ord og områder, der er interessante for dig. Valget af søgeord afhænger i høj grad, af din virksomhed og hvad du sælger. For nogen vil det være relevant at gå efter de helt tunge søgeord, som fx sko hvorimod andre bør fokusere på en long tail SEO strategi.
Skab sammenhæng
For at skabe den nødvendige sammenhæng mellem de udvalgte ord og din hjemmeside skal der udarbejdes relevante tekster, overskrifter, sidetitler og metabeskrivelser, som indeholder de udvalgte søgeord. Helt overordnet handler det jo om at hjælpe Google på vej og det gør man ved, at fortælle Google hvad ens sider handler om uden brug af keyword spamming.
Hvad indeholder en god tekst?
I teksten flettes de søgeord ind, som man skal rangere på. Hvert søgeord nævnes som tommelfingerregel 2-3 gange i en tekst på 200 ord. Længden af teksterne afhænger af sidens design og selvfølgelig hvor meget der er er plads til på siden. Jo længere desto bedre – groft sagt.
Hvad indeholder en god overskrift?
Det vigtigste søgeord som man ønsker at rangere på, skal stå som overskrift.
Undgå keyword spam – også kendt som Black Hat SEO
Når man taler om keyword spamming betyder det, at man anvender en helt unaturlig høj koncentration af de søgeord, som man fokuserer på. Hvis det er tilfældet risikeret man, at blive straffet af Google og det er bestemt ikke sjovt, da man skal starte forfra med at genopbygge sin hjemmesides position. Det er derfor helt afgørende, at alt gøres med måde.
Hvis man blot har styr på ovenstående, er man meget langt. Næste skridt i kampen om de gode placeringer vil blive behandlet i næste blog.
Inspirationen til artiklen er fundet på s360.dk og det er med udgangspunkt i dette indlæg: www.s360.dk/begynderguide-til-onsite-seo/.
Mange Hilsener
Louise Villadsen