Jeg har lige siddet og kommenteret omkring, hvordan man optimerer arbejdsgangene på et advokatkontor. Noget som jeg har meget stor erfaring med, men ikke lige p.t. en passion for.
Egentligt er jeg nok heller ikke den gængse prototype på en sexolog - jeg tænkte, at det nok bare var et profilnavn, der ikke blev brugt herinde, og derfor var ledigt.
Jeg er sexologstuderende hos Joan Ørting ApS sammen med min advokatkollega samtidigt er jeg juridisk rådgiver i en af Københavns mange retshjælpe. Jeg fravælger dog nok at give ret mange juridiske råd herinde, og derfor var det mere sikkert for mig at skrive sexolog. Det er ligesom lægen, hvor alle lige pludseligt fejler et eller andet - det har jeg i øvrigt også en hel del kendskab til efter 18 år i den branche, dog ikke som læge.
Jeg har set, at nogle gerne vil dække sig juridisk ind i forbindelse med kontrakter herinde, men det vil være for stor risiko at involvere sig i. Det falder tilbage på mig, og jeg har ingen advokatansvarsforsikring, derfor tillader jeg mig at sige nej tak, hvis nogle spørger ind til, om jeg vil hjælpe med den slags opgaver. Jeg kan godt komme med nogle vejledende råd om måske en anden formulering eller fortælle, hvor man kan købe kontrakter, der holder her på nettet, men at give et bindende svar kan jeg ikke.
Hvorfor vælger man så en sexologuddannelse, når man har en jurabaggrund? Fordi det er spændende og fordi, at vi har rigtigt mange skilsmisse- og familiesager. Der lægger folk bestemt ikke altid skjul på mangler ud i det seksuelle. Det er selvfølgelig målet at blive parterapeut. Det vil være absolut meget mere relevant, men sexologuddannelsen er internationalt anerkendt, og jeg kan godt lide at have orden i tingene (hi hi hi sagde juraeksperten).
Derudover har jeg også en kæmpe erfaring personligt med en afdød ekssvigerfar og en alvorligt syg mor - måske tænker man ikke på, at en sexolog arbejder rigtigt meget med kærlighed, men det er stort set det der fylder mest - det med sexen er oftest ikke den reelle grund, hvis man borer lidt ned under huden på folk. I forhold til det med min afdøde ekssvigerfar og alvorligt syge mor, så giver det mening, da der er rigtigt meget kærlighed i sorg. Det er noget, som jeg arbejder rigtigt meget med og også har en rådgivningsvirksomhed indenfor, og her anvender jeg juraen i høj grad. Så jeg kombinerer det knapt så sjove/alvorlige med kærlighed.
Desuden er det rigtigt vigtigt synes jeg, at når der kommer en oftest kvinde i akut krise ind i en retshjælp og siger: Mine børn er taget fra mig, min mand har smidt mig ud af vores lejlighed midt om natten etc., etc., etc., at jeg så har andre "værktøjer" ved hånden end lige ren jura. Selvfølgelig kræver det, at jeg også er menneskelig, men det er altså også rart i den situation at have nogle terapeutiske muligheder, og sexologuddannelsen er en terapeutisk uddannelse. Jeg vil, når jeg en gang har taget parterapeutudannelsen - der er en på kun en uge, så det bliver nok den jeg tager som overbygning - i gang med sorgpilotudannelsen i Århus.
Så er det lige, hvad sorg har at gøre med personer i krise, som ikke nødvendigvis handler om død og alvorlig sygdom? Vi oplever også sorg efter endte forhold, brudte ægteskaber, virksomhedskrak, arbejdsløshed og meget andet. Lige nu har vi mange, der lider under 450 timers reglen i forhold til kontanthjælp - hvad gør man så? Sælger huset, bliver skilt eller hvad kan man gøre?
Det er alle den slags problemstillinger, jeg går ind i. Jeg elsker også at nedbryde tabuer, så derfor er jeg en del at finde i TV og aviser. Jeg er ikke bange for at komme ud over rampen, frem i lyset og kæfte op, og jeg opfordrer ofte andre til at gøre det samme og ikke kun blandt venner på facebook, der altid er enige.
Ved godt, at denne blog giver rigtigt mange aspekter af hvem jeg er, og jeg skulle sikkert have skrevet flere indlæg. Jeg vil dog slutte af med noget, som jeg selv har fundet på, og som giver rigtig god mening for mig: