At rejse med åbne skyklapper

https://www.salgmarketing.dk/2019/11/05/at-rejse-med-aabne-skyklapper/

Forleden var jeg ved at blive kørt ned af to tyske turister på sammenklappelige minicykler! De kom susende i faretruende høj fart nede på en spansk strandpromenade, iført kaptajnskasketter, ens kongeblå sweatshirts og to sæt ret så lyserøde ben i hvide shorts. De havde fundet en eneste del af strandpromenaden hvor der er markeret en beskeden cykelsti i den ene side, og NU skulle der altså bare 'radfahres' ! De kom susende med et meget beslutsomt og sammenbidt udtryk i ansigterne, mens de dingede med ringeklokkerne, viftede med armene og højt råbte: ”HALLOOOO...VORSICHT...WEG WEG!” fordi både jeg selv, en gruppe af spanske pensionister – og det meste af de øvrige tilstedeværende – havde været så ukorrekte at træde et par skridt ud på cykelstien for at gøre plads til hinanden. Den forstod de tyske sturm-cyklister altså ikke, de gjorde krav på deres ret til cykelstien, og havde altså nær tromlet både mig og en hel gruppe spanske ældre, ned. Selv om strandpromenaden normalt befærdes af en masse mennesker, og trafikken både består af fodgængere, rullestole, cykler, løbehjul, rollatorer, storsvedende joggere og hunde i snor – så plejer trafikken på stedet aldrig at være noget problem, fordi der er et slags kodeks for, at man bevæger sig efter forholdene – og at man passer på hinanden. Et fint kodeks, som kommer alle tid gode – men som ikke alle formår at forstå.

Og det med at forstå de forskellige små anderledes forhold og nuancer der findes når man rejser ud i verden, er jo en egenskab som kan gøre rejsen til en noget større oplevelse.

Denne lille episode, fik mig til at tænke på hvordan man opfører sig når man er på rejse i et andet land. Om man er i stand til at sætte sig ind i de nye, lokale forhold med et åbent sind – sådan helt generelt – eller om man blot tromler videre som man altid har gjort, uden egentlig at lægge mærke til at man har bevæget sig flere tusinde kilometer væk til et nyt land og en ny kultur, og om man i bund og grund går i ubalance forbi man forventer at tingene bør være som de er derhjemme.

Det samme spørgsmål kan jo gøre sig gældende, hvis man er rejst ud for at arbejde i udlandet. Både for dem der har taget job – samt for dem der har valgt at drive virksomhed i udlandet. Uanset om man har den mest korrekte, danske og professionelle forretningskultur med sig i bagagen – så er det vigtigt at kende til det nye land man skal arbejde og opholde sig i. Om kulturen er japansk, arabisk eller amerikansk, gør jo en ret stor forskel på den måde man agerer og opfører sig på. Måden man hilser på, hvordan man bedst af holder et forretningsmøde? Har man gaver med til sine værter? Giver man damerne hånd? Skal slipset på? Spørgsmålene er mange når man møder en ny kultur – og det handler jo i bund og grund om god integration.

I en samtale med Morten Larsen fra virksomheden Racco Management i Spanien, taler vi om det at integrere sig, og forholde sig til nye kulturforskelle. Morten Larsen ejer og driver et dansk callcenter på den spanske solkyst, og har masser af unge danskere ansat i firmaet, til at arbejde med salg og telemarketing. Firmaet har mange danskere ansat, der netop ønsker at prøve kræfter med et job i udlandet – og som gerne vil opleve et længere udlandsophold. ”Det er netop integrationen, og det at kunne forstå den lokale kultur, der afgør, om de unge får succes hernede eller ej”, lyder det fra Morten Larsen. ”Nogle er fantastisk gode til at lære sig om det spanske samfund, og nyde at de lokale forhold er anderledes end det, de er vant til. Mange lærer spansk, og får spanske venner. Det er dem der bliver hernede længst tid, og får mest ud af deres ophold. Nogle ender endda med at blive hernede”, siger Larsen der selv kom til Spanien for flere år siden. ”De der derimod aldrig integrerer sig med det spanske, som aldrig lærer sproget, og som aldrig tør gå ud andre steder end på de danske barer, er jo også dem der hurtigst rejser hjem igen. Det er som om, det aldrig går op dem, at de er rejst væk fra mors kødgryder, og at Spanien faktisk er et helt andet land med en anden kultur. Og er man ikke forberedt og nysgerrig på den slags, så bliver man jo aldrig integreret, og kan nyde godt af det nye land man befinder sig i”, lyder det slutteligt fra Morten Larsen.

De tyske cyklister fra tidligere, fik mig til at tænke tilbage på en anden situation, på en rejse i Argentina. Vi er på et besøg i stor nationalpark, med flere forskellige nationaliteter af turister og besøgende tilstede. Jeg overhører en samtale mellem et amerikansk ægtepar der tilsyneladende har brug for et WC. Damen henvender sig til den lokale argentinske parkbetjent og spørger på drevent amerikansk: ”Excuse me Sir, but can you tell us if there is a bathroom around here?” Den argentinske parkbetjent kigger tørt på på den amerikanske dame, iagttager hende i kort øjeblik, og vender sig så bort og fortsætter med det han var i gang med. Damen fik ikke svar på sit spørgsmål, af den simple årsag at argentineren ikke talte engelsk – og i øvrigt heller ikke fandt det rammende nødvendigt at tale andre sprog end det spanske man jo taler i Argentina – og forstod ikke en dyt af hvad damen sagde. Hun – til gengæld – talte ikke et ord spansk. Hun gjorde ikke engang forsøget. Og hun havde heller ikke fantasi nok til at forsøge sig med tegnsprog, simulere hendes trang til at besøge et toilet, mime det eller at henvende sig til andre rejsende, for måske at kunne få en oversættelse på hendes tiltrængte ønske om et toilet. Jeg tvivler faktisk på om damen overhovedet fik forrettet sin nødtørft, eller om hun endte med at kørte tilbage til hotellet.

Der er ingen der siger at man skal være hverken sociolog eller ekspert i fremmede kulturer for at tage ud i verden, men man kan jo FORSØGE at se hvor meget man rumme, ved at være åben. Oplevelsen ved at rejse, bliver bare så meget større hvis man er i stand til glemme 'det vante derhjemme' og prøve at suge til sig af nye oplevelser og andre måder at gøre tingene på. At være empatisk og prøve at sætte ind i andres forhold. Det er noget der giver rejseoplevelser. Hvis det lykkes for en selv at få sådan en fleksibel app indført i sin egen, mentale harddisk – så vil man med garanti finde, at rejseoplevelserne bliver større og at man hele tiden kan lære noget. Og ikke bare på rejser, men hvis man begynder at udvikle en evne til bedre at forstå hvordan andre mennesker lever, så vil det også have en positiv effekt på vort forhold til de fremmede der kommer til os. Ikke at vi skal konvertere til andres måde at leve på, men bare det at vi er i stand til at forstå, at vores måde måske ikke er den eneste måde – vil også gøre det nemmere at acceptere andres måde at leve på. Og så kan vi begynde at tale om at flytte sig, om at integrere og om at få tingene til at glide lidt lettere...

Så en god kulturforståelse, viljen til at ville integrere sig – og ikke mindst en god portion nysgerrighed overfor sit nye værtsland, er altså ensbetydende med et godt og frugtbart ophold i det land man har valgt at opholde sig i. For at rejse, handler jo ikke kun om at leve (som en gammel, kendt dansker engang sagde) – det handler i højere grad om at se og forstå hvordan andre mennesker lever...