Spørgsmål/Svar om Rykkerstyring

Hvornår må du rykke for et tilgodehavende? Hvor meget må du opkræve i gebyrer?

Dette indlæg vil tage fat i lang række spørgsmål/svar om rykkerstyring.

Spørgsmål/Svar - Det bør du vide om rykkerstyring

Hvornår må man rykke for et tilgodehavende?

Du må rykke dagen efter forfaldsdatoen.

Hvad må man rykke for (samlet saldo/tilgodehavende eller enkelte fordringer)?

Det er tilladt at rykke for hver enkelt fordring (faktura).

Hvor meget må man opkræve i rykkergebyrer og hvor ofte?

Du må som udgangspunkt maksimalt opkræve 100,00 kr.(momsfrit) pr. rykker, og du må maksimalt pålægge rykkergebyr 3 gange pr. fordring.
Udover 3 rykkergebyrer må du pålægge 100 kr. for inkassoomkostninger, når du videregiver sagen.
Du skal minimum give 10 dages betalingsfrist efter hver rykker, hvilket vil sige, rykker 2 først må sendes 10 dage efter rykker 1 er sendt.

Er der forskel på rykkergebyrer til private kunder og erhvervskunder?

Til privatpersoner må du maksimalt pålægge et rykkergebyr på 100,00 kr. hvor der til erhvervskunder ikke er noget loft for hvor stort et rykkergebyr du må opkræve. Hvis du ønsker at pålægge et rykkergebyr på mere end 100,00 kr. skal du oplyse kunden herom i dine handelsbetingelser før købet.

Hvornår må man tilskrive renter til sine tilgodehavender og hvor meget?

Du må tilskrive renter fra forfaldsdatoen.
Renten du må pålægge dine rykkerskrivelser til privatpersoner og erhvervskunder er fastsat til en årlig rente svarende til Nationalbankens udlånsrente + 7%.
Udlånsrenten ligger pt. på 1,55 %
Eksempel på udregning af renten, en måned efter forfald ved et skyldigt beløb på 1.000 kr.
Udlånsrenten = 1,55 %
(8,55 % af 1.000) / 12 = 7,125 kr.
Ligesom ved gebyrer kan du til erhvervskunder pålægge en højere rente end til privatpersoner.  Hvis du ønsker at opkræve en højere rente, skal du også her fremsende de særlige handelsbetingelser til debitor, før handlen finder sted.

Hvad betyder uden retslig inkasso?

Uden retslig inkasso betyder, at sagen ikke kommer for fogedretten. Det er med andre ord udelukkende inkassobureauet der inddriver gælden.

Hvornår må man iværksætte et inkassoforløb?

Hvis debitor er varslet korrekt i 1. Rykker kan sagen videregives til Inkasso når forfaldsdatoen er overskredet.
Det mest almindelige er at benytte 2. eller 3. rykker som inkassovarsel.
Vær særlige opmærksom på, at sager hvor debitor har fremsat indsigelser, er det ikke muligt at køre sagen som en inkassosag, Du skal i stedet køre sagen som en almindelig retssag.

Hvordan foregår et inkassoforløb?

Når sagen er videregivet til inkasso, starter inkassobureauet med at fremsende en inkassorykker svarende til det skyldige beløb + renter og rykkergebyrer til debitor.
De kan eventuelt aftale med debitor, at gælden afvikles som en afdragsordning.
Hvis debitor ikke reagerer eller misligholder afdragsordningen, kan du, dit inkassobureau eller en advokat videregive sagen til fogedretten. Herefter kan Inkassobureauet indberette debitor som dårlig betaler ved eksempelvis RKI.
Vær opmærksom på at der er forenklede regler, når sagen skal for fogedretten, hvis beløbet er under 50.000 kr. (100.000 kr. pr. 01.10.11)

Hvad koster et inkassoforløb, og hvem betaler for det?

Omkostningerne til inkasso afhænger af, hvor langt du ønsker den enkelte sag skal gå.
Som udgangspunkt er det debitor, der kommer til at dække samtlige udgifter. Viser det sig, at det ikke er muligt at få penge fra debitor, er det kreditor, der må betale.
Det er nødvendigt, at du i samarbejder med inkassoadvokaten gør dig overvejelser om, hvor langt du ønsker den enkelte sag skal gå.

Hvad er forskellen på en inkassoadvokat & et inkassobureau?

Som udgangspunkt kan et inkassobureau varetage de samme opgaver som en inkassoadvokat. Hvis hovedstolen er større end 100.000 kr., eller hvis debitor har indsigelser i sagen, kan det være nødvendigt at få tilknyttet en inkassoadvokat.

Er man sikker på at få sit tilgodehavende straks, hvis man sender sine tilgodehavender til inddrivelse via inkasso? Hvad kan gå galt?

Du kan ikke regne med at få dine penge med det samme, når du videregiver sagen til inkasso.
En inkassosag kan ende med, at debitor afvikler sin gæld i form af en afdragsordning, og der kan gå noget tid, før hele beløbet er afviklet.
Du kan også risikere, at du er nødt til at få sagen for fogedretten. Dette kan tage tid.

Hvad er skyldners rettigheder, og hvad koster en afdragsordning skyldner?

Hvis du laver en aftale med debitor om en afdragsordning, sendes der en skylderklæring til debitor som han/hun skal underskrive
Renteloven gælder også for afdrag, hvilket betyder, at du må tilskrives renter i hele afdragsperioden.
Hvis debitor misligholder afdragene anses det resterende beløb som en ”ny gæld”. Du kan nu opkræve rykkergebyrer på ny.

Hvordan registrerer man en skyldner i RKI, og hvad kræver/forudsætter det?

• Beløbet skal være over 200 kr.

• Der skal være sendt 3 skriftlige rykkere til debitor.
• Den sidste rykker skal advare debitor om at du sender sagen til inkasso & indberetning til RKI registret.
• Bemærk det er ikke at krav at sagen har været i fogedretten, før en skyldner kan registreres i RKI.

• Der må ikke være strid i sagen. (Hvis der er strid i sagen, skal sagen for retten).

Hvordan bliver debitor fjernet fra RKI igen?

Når det skyldige beløb er betalt, skal kreditor give besked videre til RKI.
Herefter bortfalder registreringen straks.
Hvis Debitor ikke kan betale, vil registreringen stå i 5 år. Gælden vil stadig bestå.

Håber du kunne bruge det.

Er der spørgsmål som du synes mangler, er du velkommen til at skrive til mig.