Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Rolf Høegh fra Resultatskaber.dk og Place2live "Vi gider altså ikke modtage flere ordrer" - siger I også sådan?

"Vi gider altså ikke modtage flere ordrer" - siger I også sådan?

10.235 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
07 August 2013

Siger I også: "Vi gider altså ikke modtage flere ordrer"
Ikke sådan at I bruger ordene direkte - selvfølgelig.
Men sandheden er, at mange firmaer opfører sig, som om de helst er fri for kunderne.
Så slipper de også for at levere, fakturere, købe nye varer og andet besværligt Smile

Metode 1 til at undgå flere ordrer

Jeg ringede i mandags til 2 forskellige firmaer - fordi jeg ville købe deres produkter.
I begge situationer havde jeg et navn jeg var blevet anbefalet at ringe til. 

Jeg mødte begge steder klassikeren der holder kunderne væk:
Tast 1 for dit, tast 2 for dat, tast 3 for, tast 4 for, tast 5 for og tast 6 for...
Jeg blev helt forpustet af at koncentrere mig om de mange muligheder
Nu anede jeg ikke hvilken afdeling vedkommende sad i.
Ingen af de muligheder jeg hørte (6 valgmuligheder) opfattede jeg som den rigtige.
For de talte om produkter - ikke afdelinger - og jeg anede ikke hvor personen hørte hjemme.
Og ingen af de 2 steder kunne jeg blot vente på personlig betjeningDevil

Begge firmaer tror åbenbart stadig at det er telefonen som ringer
De aner ikke at telefonen slet ikke ringer.
Det er KUNDERNE der ringer.

Hvad gjorde jeg?
Fandt 2 andre leverandører som ulejligede sig med at tage telefonen da jeg ringede.

Hvordan kan firmaerne ændre deres måde at arbejde på:
1. Lad hver afdeling have sit eget telefonnummer. 
    Skriv alle disse numre på hjemmesiden.
    Skriv alle sælgernes direkte telefonnumre på hjemmesiden
2. Lad sælgerne tage telefonen i salgsafdelingen.
    Det gør vi med stor succes. Ingen unødig omstilling.

Metode 2 til at undgå flere ordrer

Jeg ringede for nogen tid siden til en Radio & TV kæde i byen jeg bor. 
Ville lige sikre mig de havde det udstyr på lager inden jeg gik der ned.
Det var en tirsdag formiddag kl. 10.20. Nok ikke det travleste tidspunkt i en butik.

Telefonsvaren sagde hvad jeg troede TDC havde eneret til at sige:
"Alle medarbejdere er optaget - ring venligst senere".
Ikke noget med at kunne indtale en besked.

Hvad gjorde jeg?

Kørte 20 kilometer for at købe produktet.
Jeg nægtede simpelthen at gå ind i den lokale butik.

Hvordan kan firmaet ændre måden at arbejde på:
1. Tag telefonen - husk det er KUNDERNE som ringer.
2. Er alle virkelig optaget, så sæt en tlf. svarer på
3. Ring hurtigt tilbage til de kunder som ønsker det.

Metode 3 til at undgå flere ordrer

Forleden ringede jeg til en større virksomhed for at afgive en ordre til en bestemt medarbejder. 

"Hun er optaget, kan du ikke ringe senere". 
Jeg blev så paf at jeg glemte at bede om, at der blev lagt en besked.

Jeg fandt en afdeling som var lidt tættere på medarbejderen, så jeg ringede på et andet nummer.
En lidt flinkere dame fortalte, at damen kom tilbage ved 14 tiden.

Men så tilføjede hun, om jeg ikke ville ringe igen efter 14....

Så opgav jeg også at komme af med mine penge dér. 

Hvordan kan firmaerne ændre deres måde at arbejde på:
1. Spørg aldrig: Er der noget jeg kan hjælpe med.
    Svaret er ofte nej, for folk tror ofte fejlagtigt at den person de spørger efter, er den eneste som kan hjælpe.
    Tilbød istedet at vedkommende ringer tilbage. 
    Når navn og telefonnummer ER skrevet ned, spørger du:
    "Må jeg lige notere, hvad det drejer sig om?"
    Når du hører hvad det er, så kan du evt. tilbyde din hjælp, så kunden ikke skal vente.

Vi ses forhåbentlig til Aminotastic. 

Jeg havde fornøjelsen at optræde på sidste Aminotastic, hvor 700 skønne Amino'er kom.
Nu bør nye foredragsholdere komme til.
Undtaget selvfølgelig Martin Thorborg.
Han SKAL optræde. 

For et Aminotastic uden Martin Thorborg på scenen er som en bil - ja uden motor og hjul.
Martin kan vi slet ikke undvære.... 

Hilsen
Rolf

Rolf Høegh
Resultatskaber.dk og Place2live.dk

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Rolf skriver Skriv dig op