Hvis du ikke er oplagt. Hvis du synes alt går imod dig. Så gør som mig:
”Lad som om du er begejstret – selv om du slet ikke er begejstret"
"Hov hov," hører jeg dig surmule, "det kan man da ikke". Jo, husk jeg bad dig lade som om du er begéjstret. Ren fake. Læs videre.
Hvis du lader som om du er begejstret, vil du snyde din hjerne. Alle dine bekymringer og irritationer kommer hurtigt i baggrunden. Om lidt bliver du rigtig begejstret - bare ved at lade som du var det før.
Du bliver nu ægte begejstret
Nu kan din hjerne pludselig løse alle umulige udfordringer. Ja, ideerne myldrer frem, for hjernen elsker begejstring. Du vil nu møde dine kunder og vise begejstring.Det vil smitte af på dit salg, dine forhandlinger og dine omgivelser. Du bliver nemlig automatisk begejstret, uanset hvor sørgeligt alt ellers så ud. Og din fremtid tegner sig straks meget lysere for dig og dine omgivelser. Du vil kunne tackle alverdens opgaver og problemer meget nemmere. Tro mig. Jeg har prøvet det mange gange. Det har aldrig svigtet. Det har ingen bivirkninger, hvis man ser bort fra at omgivelsernes vil elske dig.
Derfor er kvinder bedre til at lade som om de er begejstrede
Årsagen er meget simpel: Kvinder har trænet i det i mange år. Trænet i at være begejstrede selv om de ikke er begejstrede! Hvordan det? Jo, hvis du læser dameblade, står det faktisk sort på hvidt: Rigtig mange kvinder faker når de elsker. Meget mere end du og jeg tror. Men uanset hvor meget de faker, så tror vi mandfolk hver gang det altid er ægte. Hvorfor? Fordi vi mandfolk tror at vi er guds gave til kvinden. Intet mindre.
Konklusion:
Lad som om du er begejstret – selv om du ikke er det. Så bliver du hurtigt ægte så begejstret at du kan klare hele verden. Det lover jeg dig.
Masser af hilsener
Rolf
PS: Ses vi til iværksættermessen i Køge lørdag den 24. marts?
Det er helt gratis at deltage, og ud over mig kommer der en række fantastiske foredragsholdere. Og efter mit foredrag kl. 9.30 til 10.20 står jeg på Aminos stand et par timer og giver gratis gode råd om salg og markedsføring. Ses vi?