Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Hvad gør du hvis du er totalt udkørt?

4.783 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
17 February 2012

Det sker for mange af os at vi er trætte og udmattede - fordi vi har knoklet for meget.

Det er rigtig skidt når vi skal møde kunder og medarbejdere.  Så er det vores pligt - selv om vi er dødtrætte - at virke glade, friske og positive. Med mindre du er skilsmisseadvokat eller bedemand Cool

Hvad gør du så for at virke frisk og kampklar?

Ja, du kan gøre jeg mig. Hvis du så tv-udsendelsen "Kunsten at sælge" på DR2, så kan du måske huske at jeg lavede nogle skøre bokse-øvelser for åben skærm.

Sådan opstod ideen:

Jeg opfandt ideen mens jeg blev uddannet på IBM's uddannelsescenter i Stockholm. Vi startede hver morgen kl. 8, og nu var klokken 21.30. Om 10 minutter skulle jeg på scenen og lave en stor præsentation. Jeg var træt. Rigtig træt efter foreløbig 8 dages hård træning fra morgen til sen aften.

Jeg orkede næsten ikke at skulle optræde. Men det skulle jeg! Her er det måske at skuespillere og andre der skal "være på”, begynder at bruge stoffer...

Men jeg gjorde noget helt andet:

Jeg brugte en simpel metode som er langt bedre end stoffer og EPO – og så er det helt lovligt og ufarligt. Ja, nærmest helbredende.

Jeg ved ikke hvad der fik mig til det. Men jeg gik ud på toilettet. Lukkede døren bag mig. Begyndte at lave bokseøvelser. Samtidig udstødte jeg kraftige råb som ”KOM SÅ”, ”HOLD KÆFT HVOR GÅR DET GODT”, ”YES MAN” og meget andet.

Jeg lød nok som en japansk enmandshær. Indimellem trykkede jeg på toiletknappen for at ingen skulle misforstå hvad jeg lavede ...

Adrenalinen strømmede rundt i kroppen og op til hovedet. Det virkede. Jeg gik på scenen og lavede - efter min uddannelsesleders mening - den bedste performance i IBM-skolens historie.

Konklusion:

Næste gang du skal til et møde eller på anden måde skal ”optræde” - og ikke er på toppen, så gå ud på toilettet eller ind i et andet rum. Luk døren. Lav kraftige boksebevægelser. Kom med alle mulige og især umulige kraftige råb mens du bokser hårdt igennem.

Jeg garanterer dig, efter bare fem minutter kan du klare hele verden - og mere til.

Du kan også lave øvelsen i bilen når du holder ved mødestedet. Det er lidt sværere. Pas på forruden og rattet. Adrenalinen vil strømme, og du er mere end kampklar.

Læg mærke til Tour de France i år:

Hvis alle Tour de France-ryttere brugte mit system i stedet for EPO og andre stoffer, ville de opnå ufattelige resultater. Så hvis du under sommerens Tour de France ser ryttere stå i vejsiden og lave bokseøvelser samtidig med at de råber mærkelige og høje lyde, er det fordi de har læst enten min bog eller denne Amino-blog.

Slut med doping og EPO

"Slut med doping og EPO i Tour de France, frem med Rolf Høeghs bokseøvelser" kan man næsten høre Jørgen Leth råbe på TV2. Måske skulle jeg en dag tage en snak med Bjarne Riis om idéen …

Virker også i privatlivet

Jeg bruger den samme metode, hvis jeg træt og udmattet er på vej hjem til Hanni. Så sidder jeg 5 minutter i bilen og laver øvelsen.
Og så kommer jeg glad hjem i godt humør, uanset hvor udmattet jeg var. Tror du at det giver en bedre aften...?  Ja, det garanterer jeg - for både dig og din familie.

God fornøjelse med resten af dit spændende liv.

De bedste hilsener
Rolf

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Rolf skriver Skriv dig op