Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Rolf Høegh fra Resultatskaber.dk og Place2live Sådan bliver du ÅRETS DIT eller ÅRETS DAT

Sådan bliver du ÅRETS DIT eller ÅRETS DAT

2,520 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
07 April 2011

Jeg har opskriften på, hvordan f.eks. bliver ÅRETS IVÆRKSÆTTER.  Bare sig til og dine ønsker går i opfyldelse.

Eller - hvis du hellere vil det - kan du blive ÅRETS SÆLGER, ÅRETS HOTEL, ÅRETS CHEF eller andet.

Normalt er jeg positiv. Sindssyg positiv. Men denne gang er der lidt malurt i bægeret. Nu er du advaret.

For opskriften er desværre meget simpel:

Du skal bare få en eller anden gruppe (lav en selv til lejligheden, hvis ingen andre gider) til at lave en afstemning.
Hvem der skal opstilles er ret tilfældigt. Find dog nogen, som ikke har et stort netværk. Det er vigtigt. Kommer senere hvorfor.

Men bare du er der, så er chancen der.
Når kampagnen starter - det bestemmer du selv - beder du alle dine venner og venners venner om at stemme på dig.
Og håber stadig på, at de andre ikke kender så mange som du gør.

Jeg har selv stemt på mange der er opstillet. Uden at ane særlig meget om dem.
Men vennerne fra Facebook og LinkedIn m.v. dem MÅ man da støtte, ikke?
Uanset om vi ved, om kandidaten nu virkelig og er ÅRETS DIT ELLER DAT.

Man hjælper vel vennerne

Forleden blev jeg bedt om at stemme på ÅRETS KONFERENCESTED.
Hvem der så har valgt kandidaterne, det ved jeg ikke.
Men det ene kender jeg og det er udmærket.

Jeg ville bakke op om en god ven som spurgte. Vi skal jo støtte de lokale virksomheder skrev han. Og jeg gjorde det sandelig. 

Men det her fik mig HELT op i det røde felt:

Det er slemt nok at stemme halvhgjertet. Men jeg kunne ikke stemme på det hotel, uden SAMTIDIG at skulle deltage i 2 andre afstemninger om ÅRETS et eller andet.

Systemet ville IKKE acceptere jeg kun deltog i den ene afstemning om hotellet.
Så jeg måtte stemme i de andre kategorier UDEN AT KENDE BARE EN ENESTE af de opstillede kandidater.

Så måske vandt nogen, uden at jeg og mange andre aner hvad pokker de render rundt og laver. Og det var måske min stemme som var afgørende.

Så vinderen er nok sjældent ÅREST IVÆRKSÆTTER eller ÅRETS KONFERENCEHOTEL (selv om der givetvis KAN være rigtig gode vindere imellem - husk det).

Men vinderen er under alle omstændigheder ALTID den som kan mobilisere flest stemmer. Altså dem som kan udnytte sit og især andres netværk.

Den korrekte titel er nok nærmere ÅRETS NETVÆRK-UDNYTTER

Vinderne burde måske i stedet have titlen ÅREST NETVÆRK-UDNYTTER - de får nemlig rigtig mange stemmer fra folk, som ikke aner, om de er gode eller dårlige.

Nemmere end at få Milena Penkowa's til at hjælpe med et forsknings-resultat

Så hvis du vil være ÅRETS et eller andet - så klem på. Husk jeg står bag dig.
Det er nemmere end at lade Milena Penkowa lave et forskningsprojekt som du kan sole dig i.

Hilsen

Rolf Høegh

PS:

Lad dette være mit eneste negative blog-indlæg NOGENSINDE. Det lover jeg.
Jeg er som sagt altid meget positiv og overvejer at lade mig opstille som ÅRETS MEST POSITIVE FOREDRAGSHOLDER

Jeg skal lige finde et par tørvetrillere som modkandidater. Men spørgsmålet er om mit netværk er stort nok i forhold til deres...  Crying.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Rolf skriver Skriv dig op