Moms, del 2: Blandede momsede og ikke-momsede aktiviteter

Mange virksomheder har både momsede og ikke-momsede aktiviteter. Store dele af sundhedsområdet, for eksempel: Læger udsteder attester med moms, og behandlere sælger bøger og redskaber. Undervisere sælger momsede kurser og ikke-momset undervisning, alt efter hvem køberen er. Journalister sælger momset redigering og ikke-momsede artikler. Momsregnskabet bliver lidt mere kompliceret, hvis du har både momsede og ikke-momsede aktiviteter i din virksomhed:

• Købsmomsen må afløftes, hvis købet vedrører momspligtige indtægter
• Købsmomsen må ikke afløftes, hvis købet vedrører ikke-momsede indtægter
• Købsmomsen må delvist afløftes, hvis købet vedrører både de momsede og ikke-momsede indtægter

Det vil sige, at virksomheder med blandede aktiviteter skal have en særligt beregnet momskode ind i deres bogføring, for at få momsen til at passe. Hvis der er tale om, at halvdelen af indtægterne i en  virksomhed kommer fra momsede aktiviteter, mens den anden halvdel kommer fra ikke-momsede aktiviteter, vil den særlige momskode for de udgifter, som vedrører begge dele, være 12,5 % (eller 10 % af regningen inklusive moms). Jo flere momsfri aktiviteter, jo lavere bliver den del af momsen, vi må afløfte på fællesudgifterne.

I praksis er det for de fleste umuligt at sige, hvor stor en procentdel af aktiviteterne, der er momsede, og hvor stor en del, der er momsfri: Det er jo umuligt at vide præcist, hvor meget kunderne efterspørger af de to typer varer/ydelser.

Første år, hvor virksomheden har både momsede og ikke-momsede aktiviteter, må man derfor fastsætte sit momsfradrag vedrørende de udgifter, som angår begge type  aktiviteter efter et skøn. Altså et kvalificeret gæt. Når året er omme, kan man regne præcist ud, hvad momsfradraget skulle have været, og har man ikke gættet helt præcist, skal det så reguleres. Enten ved  hjælp af en korrektionsblanket (det er det mest korrekte) eller ved en regulering i forbindelse med årets sidste momsafregning (og det er vist det mest almindelige).

Andet år bruger man den procentdel, der blev fundet det første år, og regulerer ved årsskiftet. Det giver ingen mening at ændre momskoderne månedligt – for meget besvær, og SKAT anbefaler, at man hele året bruger sidste års sats med efterfølgende regulering i forbindelse med årsafslutningen i bogholderiet.

De udgifter, der kan betegnes som fællesudgifter, og som derfor skal laves særlig momsberegning på, er de udgifter, som ikke  specifikt kan henføres til enten de momsede eller momsfri salg. Det kan være:

• Husleje
• Reklameudgifter (måske, afhængigt af, hvad der reklameres for)
• Telefon, kontorartikler, faglitteratur

…altså mere eller mindre alle de ”almindelige” driftsudgifter, som umuligt kan splittes op: Taler vi mest i telefon om behandlingerne eller om varerne, vi sælger?

Eksempel på en momsafregning for en virksomhed, som har 50 % momsede og 50 % ikke-momsede salg:

	Beløb	Momssats	Moms
Varesalg med moms	100.000	25,0 %	25.000
Salg af behandlinger momsfrit	100.000	0,0 %	0
Køb af varer til videresalg	-30.000	25,0 %	-7.500
Køb af materialer til behandlinger	-10.000	0,0 %	0
Husleje, kontorart. og andre "fællesudgifter"	-20.000	12,5 %	-2.500
Momstilsvar i alt			15.000

 

Nu er det jo sjældent, at vi har en virksomhed med præcist 50 % momsfrit salg, men hvis du ikke er klar over, hvordan din fordeling bliver, kunne det være et relevant sted at starte, og så – når året er omme – korrigere momssatsen fra 12,5 % til den faktiske sats, som både kan være højere og lavere. Denne fordeling i forhold til omsætningen bruges ikke i forbindelse med fast ejendom, men de regler er ganske særlige og falder derfor uden for hvad jeg kan komme ind på her.

Næste indlæg skal handle om noget (for det meste) mere festligt, nemlig receptioner, fester, salgsmøder og fredagsbarer.