Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Anette Sand Store, stygge 1. september

Store, stygge 1. september

3.742 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
07 August 2009

Af frister nærmer vi os med en vis spænding den store, stygge 1. september 2009 hvor de virksomheder, som har fået mest "hjælp" af regeringens kreditpakke skal betale 2 måneders A-skat og AM-bidrag (juli og august) og et helt års moms (2. halvår 2008 og 1. halvår 2009).

Antallet af konkurser har været betydeligt større i 1. halvår 2009 end samme periode sidste år. Det til trods for regeringens milde nådegaver, hvor alle selvstændige erhvervsdrivende fik udsættelse med både moms og skat i januar måned. Uanset om der var et behov eller ej.

Selvfølgelig siger de fleste virksomheder ja tak til gratis ekstra likviditet. Men med bevilling uden ansøgning, har vi fået en række virksomheder – navnlig blandt de relativt nye iværksættere – som har fået udsættelse for især A-skatten uden rigtig at være klar over det. Det er let at overse, at skatten for februar 2009 ikke blev hævet, når man bruger et lønsystem, som ordner den slags automatisk. Og når der er så mange andre huller at fylde pengene i.

Andre ved så udmærket, hvor de er, og er nødt til at satse på eksplosiv vækst i august, for at få økonomien til at hænge sammen. Det er ikke nemt at være den lille virksomhed med en ansat eller to og som afregner moms halvårligt, når vi når frem til 1. september: Et helt års moms og to måneders AM-bidrag og A-skat, skal de have op af lommen.

Den sorte 1. september

Så mens vi kan regne med, at de mellemstore og store virksomheder har styr på det eller i det mindste ved har set likviditetsudfordringerne i øjnene, vil det være svært at holde korthuset stående for mange af de små og nystartede: Vi kan frygte en konkursbølge i tiden efter 1. september.

Der er vist ingen tvivl om, at der er behov for hjælp. Efter at have rundet de 100.000 i arbejdsløshedsstatistikken, har vi brug for hver eneste arbejdsplads, vi kan skabe. Små arbejdspladser, iværksættere uden vækstambitioner, har ikke været forgyldt og rost de seneste par år, hvor fokus har været på de mere ambitiøse vækstvirksomheder. Men for hver enkelt arbejdsplads, vi bevarer hos grønthandleren, frisøren og tømreren nu, er der en familie, som klarer sig bedre. Vi skal beskytte både de små og de store arbejdspladser.

A-skat frem for moms

Derfor må den næste kreditpakke gives med omtanke: Måske skal ikke alle have. Store og mindre virksomheder, som klarer sig godt krisen til trods, kan måske vise lidt samfundssind.

For de helt små virksomheders vedkommende, bør der skelnes, så kreditten fortrinsvis gives til de iværksættere, som har ansatte eller som selv lever af deres virksomhed. Og skulle der ikke være råd eller politisk vilje til at forlænge pakken som helhed, er A-skatten betydeligt billigere for staten at udsætte end momsen. Udsættelse af A-skatten, måske endog med mere end den måned, vi er bagud nu, vil hjælpe de virksomheder med flest lønudgifter mest. Momsen må vi have en afdragsordning på for de mange, som ikke har kunnet spare op og hvor august ikke viser sig at være måneden, der vender hele skuden. Men A-skatten skal der udsættelse på.

For nu at spare de ret modvillige banker mod alt for mange kundebesøg fra iværksætterne fra nu af og frem til begyndelsen af september, kunne vi ønske os en hurtig udmelding. Og et ansøgningsskema: Vi skal ikke have flere kreditter uden ansøgning. Et kryds på SKATs tast-selv er tiltstrækkeligt, det skal ikke gøres indviklet.

Men det er vigtigt, at alle tager stilling og vælger den offentlige hjælp til frem for bare at få den kastet i nakken.

Politiken skrev i går, at der er en ny kreditpakke på vej fra regeringen. Og Dansk Folkeparti vil hjælpe bankerne (igen, igen!!!).  Men det ser ud til, at det handler om eksportkreditter og risikovillig kapital. Ikke merudsættelse af moms og skat. Så det er spændende, hvem der så tager intitiativ til at hjælpe de iværksættere og små virksomheder, der kommer i klemme nu 1. september.

 


 

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Anette skriver Skriv dig op