Er alle refleksveste lige sikre? Nej, og forskellen kan være større, end du tror

Af Thomas Reberholt

Man skulle tro, at en refleksvest bare er en refleksvest. Den er gul, har nogle reflekser, og så er den sag vel klaret. Men nej, så enkelt er det desværre ikke. Jeg arbejder med refleksveste og tekstiltryk til daglig, og noget af det, jeg gerne vil gøre folk klogere på, er forskellen mellem at være synlig og at bruge beklædning, der er godkendt til en bestemt sikkerhedsopgave.

For lad os være ærlige: De fleste køber nok en refleksvest, fordi de gerne vil kunne ses. Det giver god mening. Men hvis vesten skal bruges som personligt sikkerhedsudstyr på en arbejdsplads, er det ikke nok, at den bare ser rigtig ud.

En gul vest er ikke automatisk en sikkerhedsvest

Der findes refleksveste i mange farver og kvaliteter. Nogle er beregnet til almindelig synlighed, mens andre er udviklet og certificeret til arbejdssituationer med særlige risici.

En af de standarder, man møder, er EN ISO 20471. Den stiller blandt andet krav til synlighedsmaterialernes egenskaber, placering og areal.

Det betyder, at man ikke kan nøjes med at kigge på farven og refleksstriberne og derefter konkludere, at vesten er godkendt til professionelt brug.

Man skal undersøge den konkrete vest og dens dokumentation.

Hvad betyder klasse 1, 2 og 3?

Når vi taler om beklædning efter EN ISO 20471, opdeles den i tre klasser. Klassificeringen hænger blandt andet sammen med kravene til mængden af fluorescerende og reflekterende materiale.

Klasse 3 stiller de højeste krav til synlige materialeflader, men det betyder ikke, at alle situationer automatisk kræver klasse 3. Valget afhænger af arbejdsforholdene og den konkrete risikovurdering.

Derfor er det vigtigt at kende forskel på en vest, man bruger på en almindelig gåtur, og sikkerhedsbeklædning til arbejde i trafikerede områder.

Hvad sker der, når man sætter et logo på vesten?

Nu kommer vi til noget, jeg arbejder med næsten hver dag: tryk på tøj.

Mange virksomheder vil gerne have deres logo på medarbejdernes refleksveste. Det forstår jeg godt. Det giver genkendelighed og gør det nemmere at se, hvilken virksomhed folk kommer fra.

Men på certificeret sikkerhedsbeklædning skal man tænke sig om.

Et stort tryk kan dække noget af det synlige materiale. Derfor skal placering og størrelse vurderes i forhold til vestens dokumentation og producentens anvisninger.

Det er ikke bare et spørgsmål om, hvor logoet ser pænest ud.

Hos Tex-Tryk arbejder vi med refleksveste med tryk, og netop kombinationen af synlighed, materialer og tryk er noget af det, jeg gerne vil fortælle mere om her på bloggen.

Jeg vil teste det i praksis

Jeg har lyst til at lave nogle forsøg med forskellige refleksveste. Ikke laboratorietests eller officielle certificeringer, men praktiske sammenligninger, hvor vi fotograferer vestene under ens forhold.

Hvordan ser forskellige farver ud i dagslys? Hvad sker der, når vi lyser på dem i mørket? Og hvor stor forskel gør placeringen af refleksmaterialet?

Det kunne være spændende at dokumentere med billeder og video.

For min erfaring er, at det nogle gange er langt lettere at forstå forskellen, når man selv kan se den.

Og hvis vi samtidig kan aflive et par myter om refleksveste, så er det jo bare en bonus.

Mit bedste råd

Skal du købe refleksveste, så begynd med at finde ud af, hvad de skal bruges til.

Er det til almindelig synlighed, et arrangement eller en arbejdsopgave med særlige sikkerhedskrav?

Undersøg derefter den konkrete models certificering og producentens anvisninger. Skal der logo på, bør trykket planlægges med hensyn til vestens sikkerhedsegenskaber.

Det er ikke sikkert, at den billigste vest er den rigtige. Men det er heller ikke sikkert, at den dyreste er nødvendig.

Det handler om at vælge rigtigt.

Thomas Reberholt

Tekstiltrykker, iværksætter og manden bag denne blog.

Faglige kilder: