Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Rasmus Madsen Er udviklere et andet folkefærd?

Er udviklere et andet folkefærd?

2,760 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
04 April 2017

Forleden læste jeg et ubrugeligt blogindlæg omkring udviklere, som satte dem i bås som et andet folkefærd. Bloggeren gav ganske enkelt udviklerne skylden for at IT-projekterne altid skred og måske aldrig blev til noget. Det fik mit pis i kog, og her er mine holdninger.

Jeg har arbejdet en del med udviklere – både på godt og ondt, så jeg kender en del til det her såkaldte ”folkefærd” fra Mars. Bloggeren fortalte, at problemet skyldes, at de har en stor trang til at lære noget nyt. Men hånden på hjertet, kære læser: Drives du ikke også af at lære nyt hele tiden? Det vil jeg godt vædde med, du gør - enten inden for dit arbejde, din sport eller det computerspil, du spiller i fritiden :)

Vi drives alle af at lære – det ligger i generne

Da jeg var revisor, var jeg træt af at lave folks regnskaber, da der er mange ens gentagelser og rutiner. Det kunne gøre mit arbejde træls, og jeg brændte efter at lære noget nyt! Men det skyldes ikke kun kedelige regnskaber – det skyldes den måde, vi mennesker er bygget op.

Hvis dig og mig som menneske ikke ønskede at lære nyt, havde vi hverken lært at gå eller køre på cykel! Faktisk havde vi heller ikke lært at spise vores føde selv.

Min point er, at selvfølgelig er udviklere sultne efter ny læring – det er du sgu da også!

Hvad går så galt med udviklerne?

DIG! Problemet er ikke udvikleren – problemet er dig! Din vigtigste opgave, som projektleder eller direktør, er ikke at sidde og tæske dine udviklere for at blive færdige. Din opgave er at motivere dem og gøre deres arbejdsdag sjov.
Du kan grine af det, men da jeg lavede mit lille app-eventyr var 40-50% af mine opgaver at:

  1. Sørge for udvikleren hyggede sig
  2. Sørge for at bestille mad og hente cola i Netto
  3. Sidde langt ud på natten med ham trods jeg for længst var færdig med mine opgaver

 Bevis det, RASMUS

Det samme gør sig gældende i Dinero, hvor jeg i dag arbejder. Jeg får ros som projektleder for at mine opgaver altid bliver klaret - og ofte på den halve tid. Hvorfor? Fordi jeg FUCKING hygger og prøver at motivere udviklerne. Nogle mener måske, jeg pjatter rundt og laver ikke dagens gode gerning – men hvorfor kommer vi så altid i mål?

Nøjagtig som var det et salgsteam, så skal der opmærksomhed til for at skabe resultater. Det handler ikke en skid om, hvorvidt du er udvikler eller salgsmand! Så nej – udviklere er ikke et folkefærd for sig selv!

Hvad siger du så til en udvikler, som vil kode nyt sprog?

Din udvikler skal også have lov til at prøve nye ting, for at holde motivationen – nøjagtig som dig. Find en mellemvej og lad dem gerne udforske de nye sprog/teknologier i små områder. Måske finder de nye veje og laver noget, der kan kopieres igennem hele dit system.  Bundærligt: Hvis du giver udviklerne lov til at blive motiveret, så bliver tingene løst hurtigere samt bedre, og de bliver gerne flere timer efter arbejde for at komme i mål :)

Du mister din udvikler - hvis du ikke passer på

Lige nu er der rift efter enhver udvikler, som kan det mindste på en computer. Næsten uanset hvor dårlig du som udvikler, kan du få et job.  Så hvis du ikke begynder at behandle dem pænt, så finder dine ansatte/partnere et nyt sted og være – f.eks. ved os ;)

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Rasmus skriver Skriv dig op