Fyr din designer!
Er det ikke flot?... "Min datter har tegnet det" Sådan var svaret da jeg blev præsenteret for en ny kundes forslag til eget logo og visuelle udtryk i forbindelse med hendes opstart af virksomhed.
Jeg blev så paf at jeg kun kunne svare øh, Jo! Bagefter følte jeg mig medskyldig i hendes snarlige visuelle katastrofe. Senere har jeg set hendes bil køre rundt med datterens kreation på siden. Der må være en skiltemontør et sted derude, som burde have dårligere smag i munden og skyldfølelse end jeg selv.
Er det i orden at iværksættere vil selv?
Nej gu det ej i orden... og så alligevel, ja det er. Bare fordi jeg er en toptunet logo og identitetsdesigner med mange år på bagen og har en mening om alt, der bare lugter af visuel identitet, så skal nystartede selvfølgelig selv formulere deres visuelle udtryk, hvis de har lyst. I bund og grund ved de jo bedst, hvad det hele drejer sig om. Eller gør de?
Det første Problem opstår dog for alvor når udtrykket skal realiseres på virksomhedens mange flader. Skal dit logo KUN bruges til din hjemmeside, så kan du godt selv designe det i Photoshop. Skal det derimod bruges på skilte, biler og facader så dur Photoshop ikke, det samme gælder for så vidt også på visitkort og brevpair og andre trykte medier. Et logo skal for nem hedens skyld tegnes eller designes i et vektorprogram som f.eks. Adobe Illustrator. Med vektorgrafik udregnes grafik matematisk, hvilket gør den skalérbar til det uendelige og samtidig har de rette indstillinger til tryk. ”Beklager kære webdesignere, men 72 dpi dur bare ikke til tryk”
Det andet problem, hvilket er af mere alvorlig karakter, er når målgruppen ikke kan identificere sig med, eller forholde sig til budskabet som ønskes formidlet. Det er nemlig sådan at, hvis ikke forventninger stemmer overens med de faktiske forhold (og i det her tilfælde det første indtryk som møder dig) så udebliver den ønskede effekt hos målgruppen og så er du på den! Sørg for at dit design snakker samme sprog som din målgruppe og det tydeligt formidler dine værdier.
Udnyt dine muligheder
Mit råd er at blive bevidst om vigtigheden af korrekt, godt og relevant udført design fra starten. Find en designer, hvis referencer matcher nogle eller i bedste fald alle dine forventninger og tag så en snak over telefonen med vedkomne. Er kemien i orden, så aftal et møde og betal evt. for én eller to timers rådgivning. Nogle designere gør det gratis og bor du i Nordjylland så benyt dig af NiN timer.
I samtalen med designeren skal du få afdækket dine behov i forhold til dine produkter og ydelser. Hvad har du brug for og hvordan kan det realiseres, hvad kan du selv lave og hvad skal købes osv. Under en sådan sparring vil du få designerens mangeårige viden serveret på et sølvfad til få penge.
De timer som du evt. betaler for rådgivning eller design, tjener sig hurtigt ind 10, 20 eller 100 gange under din opstart af virksomhed. Som nystartet skal du altid have fokus på din forretning og ikke på gør-det-selv tiltag, som koster dig både energi og timer, hvor du istedet kunne have solgt dine egne ydelser.
En dygtig designer arbejder dobbelt så hurtigt og dobbelt så godt og end du selv vil kunne gøre.
Når du så har afdækket dine behov, skal du så bestemme dig for om du vil bruge beløbet det koster. Investorer og bankrådgivere forstår skam godt fordelene ved korrekt markedsføring og ser de kvaliteten og mulighederne i dit nye visuelle udtryk så får du nok ikke problemer ad den vej.
Følgende spørgsmål stiller jeg ved rådgivning af nystartede virksomheder. Det er spørgsmål som bruges af anerkendte brandingbureauer rundt omkring i verden.
Kan du svare på de her?
1. Hvem er du?
Nogle nystartede virksomheder er i tvivl ved spørgsmålet om de er en Jeg eller Vi virksomhed. Eks. Jeg er Medskyldig reklame og design.
2. Hvad laver du?
Et forholdsvis nemt spørgsmål, som skal få dig til at finde kernen i din forretning. Eks. Jeg laver logo og identitetsdesign.
3. Hvorfor betyder du noget?
Av! Nu bliver det måske svært. Hvad retfærdiggør din eksistens og din ydelse? Eks. Fordi jeg udformer unikt logo- og identitetsdesign, der differentiere dig fra konkurrende virksomheder.
4. Hvordan fortæller du om dig selv?
Eks. Jeg skaber personlige relationer igennem netværk og deler ud af viden og erfaringer på sociale medier.
Håber ovenstående råd giver stof til eftertanke og de 4 spørgsmål gør dig klogere på din forretning. Ønsker du mere af samme slags så tilmeld dig mit nyhedsbrev og hold dig opdateret på udformningen af dit eget visuelle udtryk.