Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Din rummelighed

1.828 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
29 January 2011

Nogle gange kan jeg støde ind i personer som har de mest sjove indstillinger til verden og hvad der sker i den. Så derfor har jeg her lavet et indlæg som jeg gerne vil have lidt respons på. Om muligt:0). Jeg arbejder til daglig i "coachverdenen" og møder mange forskellige typer mennesker, alle meget interessante og udfordrende personligheder. Men det jeg gerne vil med denne og de efterfølgende blogs er, at sætte lidt fokus på den positive psykologi i erhvervslivet. Virksomhederne oplever flere og flere ansatte, både ledere og medarbejdere, som bukker under for stress med længerevarende sygdomsforløb til følge. Jeg vil gerne være medvirkende til, at vi sammen forsøger, at vende denne skrue og her kunne det jo være oplagt at starte ved de friskopstartede iværksættere m.fl.

Derfor dette indlæg. Så hvis du har svært ved at respektere en persons handlemåde i forskellige situationer, kan det skyldes, at han/hun ikke har tilstrækkelige valg til rådighed i sit liv.

Denne indsigt retfærdiggør ikke det personen gør, men den kan være medvirkende til, at du har en større tålmodighed med personen. Eller når en person du kender godt siger dig imod og nægter at se dit synspunkt på det givne tidspunkt, er det din holdning, at det er dennes bedste valg i situationen.

Hvis du havde lært alle de elegante samarbejdsvillige måder at nå det, du ønsker, ville livet være meget anderledes. Men det har du ikke. Du lærte sunde og usunde reaktionsmønstre, du udviklede metoder, som hjælper dig til at opnå det, du ønskede dig. Ikke altid hensigtsmæssige set udefra, men effektive set fra din vinkel. Tænk bare på et barn, der smider sig på gulvet og skriger henne ved købmanden. Barnet skriger, indtil det får sin vilje. Hvis han/hun får sin vilje, tjener opførslen formålet. Men set som forælder virker det uhensigtsmæssigt. Det bliver pinligt for forælderen og kunderne peger måske endda fingre af dem. Men for barnet er det det bedste valg i situationen for at opnå det, barnet ønsker. Måske netop fordi der ikke har været nogen, som indtil nu har hjulpet barnet til at træffe bedre valg. Vi har alle disse handlinger på forskellige plan. Og jeg vil vove påstanden, at ingen gør noget, hvis de ikke får noget ud af det.

Men en ting er sikkert!

 

Hvis du gør det, du altid har gjort, får du det resultat, du altid har fået.

 

Giv dig lige et øjeblik til at tænke på, hvad du gør for tiden for at opnå de mål, du har sat dig. Uanset hvad det er, så er det dit bedste valg på dette tidspunkt. Jo flere valg, du har, jo større chancer er der for, at du får det du ønsker dig. Hvis du ikke får det, du ønsker dig, vil der være lige så mange chancer som du har valg.

 

Prøv følgende: 

Lav en liste over de personer der har gjort dig frustreret eller vred inden for den sidste måneds tid.

 

Det kan f.eks. være:

  • Din foresatte har holdt et kedeligt oplæg til et medarbejdermøde.
  • Et familiemedlem der ikke gjorde det, du forventede.
  • Bilisten der kørte ind foran og tog din parkeringsplads.
  • Etc.

 

Rejs dig op og træd ind i overbevisningen om, at ”alle mennesker træffer de bedste valg, de kan på det givne tidspunkt og i den givne situation”.

 

Forestil dig, hvordan det ville være, hvis du troede på det.

Nu mens du forestiller dig, hvordan det er, hvordan påvirker det dine følelser over for de mennesker, du har på listen?

Ville din foresatte, som holdt det kedelige oplæg, have gjort det, hvis han havde et andet valg?

Ville familiemedlemmet virkelig have valgt at skuffe dig, hvis han havde haft en anden mulighed på netop det tidspunkt?

 

Dette er måske ikke din overbevisning, men du har her muligheden for at føle resultatet af overbevisningen, hvis den havde været sandt for dig. Hvis det ikke er din overbevisning, vil du måske reagere med foragt overfor din foresatte, men ved at tage denne vinkel giver det dig muligheden for at vende tilbage til din foresatte og sige, hvorledes du oplevede det og fortælle hvad du kunne forstille dig, han kunne gøre fremover, for at det blev mere interessant.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Paul skriver Skriv dig op