Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Patrik Lazzarotto Bliv klogere på Quality Score i Google Ads

Bliv klogere på Quality Score i Google Ads

1.403 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
27 August 2020

Jeg vil i dette indlæg gøre dig klogere på, hvordan du kan få højere placeringer på Google til billigere klikpriser.

Jeg vil til at starte med introducere dig for vigtigheden af en god Quality Score samt give dig en række forslag til, hvordan du selv kan være med til at øge den. Du har  desuden mulighed for at downloade en guide, hvor du får tips til at mestre din Quality Score. Hvis du vil have størst muligt udbytte af dit marketingbudget, er Quality Score (kvalitetsresultat på dansk) derfor en vigtig faktor i optimeringen af jeres setup. 

Klikpriserne, du betaler, påvirkes af din Quality Score. Jo højere et kvalitetsresultat du har, jo større chance er der for, at Google belønner dig med lavere klikpriser. Det vil på samme tid også få dig til at rangere højere i søgeresultaterne. Quality Score er således en af de mest tilgængelige faktorer inden for optimering af dit Google Ads-setup, hvor du har mulighed for at opnå gode resultater.

Hvad er Quality Score?

Med Quality Score i Google Ads bedømmes dine annoncer på en skala fra 1-10 ud fra dine søgeord og resultatets relevans. Det er derfor ikke altid blot de højst betalte annoncer, der er sikret de bedste placeringer. Den score kan du så bruge til at analysere dit setup. For netop at fremme relevansen, og forbedre din Quality Score, indgår tre vigtige faktorer; søgeord, annoncen og din landingsside, som er illustreret nedenfor:

Der er mange forskellige faktorer, der spiller en rolle for udregningen af din Quality Score. Nogle af de vigtigste faktorer at overveje for en forbedret Quality Score er:

  1. Din landingssides kvalitet og dens relevans

  2. Relevansen af dine annoncetekster

  3. Relevansen af hvert søgeord i dine annoncegrupper

  4. Historisk performance på din Google Ads-konto

  5. Mulighed for annonceudvidelser

  6. Click Through Rate (CTR)

De seks punkter er alle relevante faktorer at overveje, hvis du ønsker at forbedre din Quality Score. Ved at øge din Quality Score er der samtidig større chance for at dine konverteringspriser mindskes. Derfor er CTR en af de mest direkte måder at undersøge relevansen, fordi denne antyder, hvorvidt dine annoncer er relevante for de specifikke søgninger, der forekommer. 

Det er netop CTR, jeg vil fokusere på, og her giver jeg dig derfor fem tips til, hvordan du kan øge din egen.

Udnyt marketingpsykologi i din annoncering

Med det mener jeg, at du med fordel kan udnytte kundernes adfærd. Det kan du gøre på flere måder, alt sammen for at få brugerne til at udføre præcis den handling, du ønsker - så du herigennem sikrer, at flere potentielle kunder kommer forbi dit website. Jeg vil her præsentere dig for fire af de mest brugte:

  • Social Proof. Mennesker er flokdyr, hvilket betyder, at vi har en tendens til at følge andres adfærd trop. Og det kan du udnytte i din annoncering. Du kan blandt andet skabe en social proof ved at tilføje anmeldelser fra Trustpilot, kommentere på hvor mange stjerner din virksomhed har samt hvor mange, der har skrevet en anmeldelse. Det er alt sammen faktorer, der er med til at vise potentielle kunder, at andre kunder “godkender” dig. Det kan derfor have indflydelse på, at kunderne bliver på netop din side, da de kan se, at også andre har valgt netop dit produkt. 

  • Urgency. Direkte oversat til at “det haster” - altså at kunderne skal agere inden for et bestemt tidsrum. Det kan motivere kunderne til at udføre netop den handling, du ønsker. Eksempelvis hvis et tilbud kun gælder i en begrænset periode.

  • Anchoring. Du har sikkert været i en situation, hvor du er blevet motiveret til at gennemføre et køb af et produkt på tilbud, fordi du så førprisen. Dét er anchoring! Mennesker får det ofte bedre med sig selv, hvis man har mulighed for at sammenligne med førprisen, så man ved, hvor meget man har sparet. Du gør det således mere attraktivt for kunderne at købe netop dit produkt. 

  • Scarcity er sidste punkt, jeg vil nævne under marketingpsykologi. Du har formentligt oplevet virksomheder, der har lavet “Limited Edition”-produkter. Det er scarcity, hvor kunden fristes til at købe et produkt, fordi der kun er et begrænset antal. Er det tilfældet, vil behovet for at købe produktet stige. 

Gør brug af annonceudvidelser
Når du opretter dine annoncer i Google Ads, har du et væld af muligheder, som det bare er med at udnytte. Tilføj så meget du kan til dine side og annoncer. Jo mere information, jo mere madding til Google. Ved at gøre brug af annonceudvidelser, fylder du mere i søgeresultatet og har plads til at videregive meget mere information til kunden, som kan blive altafgørende for, om kunden vælger at klikke på netop din annonce. Se bare eksemplet her:


Opsæt splittest på dine annoncer
Splittesting er en genial og enkel måde at optimere sine annoncer, og jeg vil mene, at det også er en af de vigtigste indenfor online marketing. Det er umuligt at forudsige, hvordan dine kunder opfatter dine annoncer - og dermed også umuligt at gennemskue, hvilke elementer og søgeord i teksterne, der skaber det største antal konverteringer. Jeg vil anbefale dig at lave minimum 3 forskellige tekster til dine annoncer med en ligevægtig i eksponeringer. Det er derfor slut med at gætte sig frem til, hvad du tror konverterer bedst, til istedet at kunne tage det valg baseret på data.

Overvej og tydeliggør dine CTA’er 
Overvej hvilke CTA’er (Call to actions), og dermed handlinger, du ønsker, brugerne skal gennemføre ud fra dine annoncer. Tydeliggør opfordringen, så det fremstår klart. Det kan eksempelvis være “Book en tid”, “Køb her” eller “Kontakt os”, så der ikke er tvivl om, hvilken handling der skal foretages gennem annoncen. 

Udnyt dine data til at forstå din målgruppe
Jo bedre du kender din målgruppe, jo bedre kan du målrette dine annoncer til dem. Det er jo netop dem, dine annoncer skal skrives til. Undersøg hvilke forespørgsler kunderne stiller på Google, eller hvilke udfordringer de ønsker besvaret. Jo mere du ved, jo nemmere kan du komme dem i forkøbet og fremhæve lige netop dit produkt som løsningen på deres problem. 

Smart, ikke? Og når du så har fået udpeget, hvad dine kunder ønsker, så udnyt de USP’er i dine annoncetekster. De er vigtige for din forretning, når det gælder om at komme dine konkurrenter i forkøbet og skille dig ud.


Googles udvælgelse af annonceplaceringer

Jeg har nedenfor opstillet en tabel for at tydeliggøre, hvordan Google udvælger og rangerer annoncers placeringer.


Som det ses, er der stor forskel på annoncernes Quality Score i forhold til, hvilken CPC (Cost Per Click) du ender ud med. Ad Rank, som ses i fjerde kolonne, er det element i rangeringen, der har indflydelse på dine annoncers endelige position i Googles søgeresultater. Den annonce med den højeste Ad Rank får dermed den bedste position.

Ad Rank udregnes som: Quality Score x Max CPC

Annoncør 1 udregnes altså som 10 x 2, hvilket giver en Ad Rank på 20, som vist i illustrationen. Ud fra det resultat er det så muligt at udregne, hvilken endelig CPC din annonce får.

Den endelige CPC udregnes som: Den næsthøjeste Ad Rank / Din Quality Score + 0,06

Annoncør 1 udregnes her som 16 / 10 + 0,06, hvilket giver annoncør 1 en endelig CPC på 1,66 kr.

Måske har du allerede spottet det i illustrationen, men én af de mest interessante ting ved Googles placeringer er, at det ikke nødvendigvis er den annoncør med det højeste Max CPC, der vinder budet. I vores eksempel vinder den annoncør med den mindste pengepung - og lige netop derfor skal du allerede idag begynde at overveje, hvordan du kan optimere dine annoncers Quality Score.

Nøgleordet du skal tage med herfra er >relevans<, og det vil Google belønne dig for. 



Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Patrik skriver Skriv dig op