Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Patrick T. Rasmussen Få styr på dine anmeldelser på Facebook, Google og Trustpilot eller tab kunderne på gulvet

Få styr på dine anmeldelser på Facebook, Google og Trustpilot eller tab kunderne på gulvet

695 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
02 August 2024

Vi lever i en digital verden (surprise!), og virksomheders synlighed er blevet afgørende for deres succes. Online anmeldelser er en vigtig del af enhver marketingstrategi.

Næsten alle forbrugere læser anmeldelser, så det er SÅ vigtigt at have positive anmeldelser. Samtidig er mængden af anmeldelser også blevet en vigtig faktor. Hvem vil handle med en virksomhed med kun 2 positive anmeldelser, når en anden har +100 positive?

Ja, jeg ved godt, hvad jeg ville vælge…

 

Hvorfor er anmeldelser så vigtige?

1. Førstehåndsindtryk

Forbrugerne er blevet mere afhængige af online anmeldelser, når de skal træffe købsbeslutninger. En undersøgelse fra BrightLocal viser, at 87% af forbrugerne læser online anmeldelser for lokale virksomheder, og 48% vil kun overveje virksomheder, der har mindst 4 stjerner. Dine anmeldelser er ofte det første, potentielle kunder ser, og en række positive anmeldelser kan være afgørende for, om de vælger dig fremfor konkurrenterne.

2. Tillid og troværdighed

Anmeldelser fungerer som social bevisførelse. Når potentielle kunder ser, at andre har haft positive oplevelser med din virksomhed, er de mere tilbøjelige til at stole på dig og dine produkter. En høj score på Trustpilot eller mange positive anmeldelser på Google og Facebook kan etablere din virksomhed som en pålidelig aktør på markedet.

3. Forbedret synlighed

Anmeldelser spiller også en vigtig rolle i søgemaskineoptimering (SEO). Google belønner virksomheder med mange positive anmeldelser ved at placere dem højere i søgeresultaterne. Dette betyder, at ved at have en stærk tilstedeværelse på anmeldelsesplatforme, kan du forbedre din synlighed på nettet, hvilket igen kan føre til mere trafik og flere kunder.

4. Værdifuld feedback

Anmeldelser giver dig værdifuld feedback fra dine kunder. Ved at læse og analysere deres kommentarer kan du få indsigt i, hvad der fungerer godt, og hvor der er plads til forbedring. Dette kan hjælpe dig med at justere dine produkter, services og kundeoplevelser, så du hele tiden kan forbedre din forretning.



Sådan får du styr på dine anmeldelser

Det er overraskende simpelt i mine øjne, jeg har samlet 5 punkter jeg mener er essentielle.

1. Fokus på anmeldelser

Opfordr dine tilfredse kunder til at skrive anmeldelser. Dette kan gøres gennem e-mails, sociale medier eller ved at nævne det direkte efter en positiv oplevelse. Jo flere positive anmeldelser du får, jo bedre vil dit samlede omdømme blive. Giv dig selv en udfordring, hvor du skal have 5 nye anmeldelser hver uge.

2. Reager på anmeldelser

Vis, at du værdsætter dine kunders feedback ved at reagere på både positive og negative anmeldelser. Tak dine kunder for deres positive anmeldelser, og håndter negative anmeldelser professionelt og konstruktivt. Dette viser, at du er engageret i at levere en god kundeoplevelse og er villig til at tage ansvar for eventuelle fejl. Svar indenfor 24 timer!

3. Overvåg dine anmeldelser

Brug værktøjer og platforme til at overvåge dine anmeldelser regelmæssigt. Dette giver dig mulighed for hurtigt at reagere på feedback og holde dig opdateret på, hvordan din virksomhed klarer sig i offentlighedens øjne. Der findes mange værktøjer, ellers kan du gratis få en besked på Google eller Trustpilot om nye anmeldelser.

4. Integrer anmeldelser i din markedsføring

Fremhæv dine positive anmeldelser i din markedsføring. Del dem på sociale medier, inkluder dem på din hjemmeside og brug dem i dine annoncer. Dette kan hjælpe med at styrke din troværdighed og tiltrække flere kunder.



En historie fra det virkelige liv

Jeg havde engang en frisør, der både var nystartet og utroligt dygtig. Han stod over for en stor udfordring: at tiltrække kunder, selvom hans håndværk var i topklasse. For mig var det perfekt, da jeg altid kunne få en tid samme dag, men for ham var det et problem. 

Mens han klippede mit hår, talte vi om, hvordan han kunne få flere kunder. Han var allerede i top 5 på søgningen “Frisør Roskilde”, men det hjalp ikke nok. Derfor gav jeg ham en udfordring hver gang, jeg besøgte ham: “Få fem positive anmeldelser på Google Business til næste gang, jeg kommer.” 

Og det gjorde han. På tre uger havde han samlet fem, syv og nogle gange ti nye gode anmeldelser. 

Pludselig ændrede alt sig. Først var der en uges ventetid for at få en klipning, og til sidst var der 14 dages ventetid. Hvorfor? Fordi han havde mestret kunsten at samle anmeldelser. 

Han var nu glad, rigtig glad, den bedst anmeldte frisør i Roskilde og ham med fyldt kalender altid! For mig, der er ret impulsiv med at få klippet hår, betød det, at jeg til sidst måtte finde en ny frisør.

 

Opsummering

At have styr på dine anmeldelser på Facebook, Google og Trustpilot er ikke bare en god ide; det er en nødvendighed i dagens Danmark. Ved aktivt at arbejde med dine anmeldelser kan du opbygge et stærkt, troværdigt og attraktivt brand, som kunderne stoler på og ønsker at handle med. Så begynd allerede i dag at fokusere på dine anmeldelser og se, hvordan det kan løfte din virksomhed til nye højder.

Sæt igang!

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Patrick skriver Skriv dig op