Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Patent & Varemærkestyrelsen Sådan passer du på guldet i din forretning

Sådan passer du på guldet i din forretning

1.628 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
05 December 2018

Er du iværksætter med en drøm om at skabe en succesfuld forretning? Hvis du samtidig gerne vil passe på forretningen - dit guld - så læs her mere om hvordan andre anvender enerettigheder som patenter og varemærker til at gøre netop det. Tjek her, om du med fordel kan gøre det samme for at lykkes med din forretning.

Hvordan skaber du en succesfuld forretning? Kan din idé let kopieres eller er den så god, at du kan sælge den? Det er nogle af de overvejelser, du bør gøre dig og helst tidligt i processen. Får du ikke styr på dine enerettigheder kan andre let tage eller kopiere din ide, og de mange ressourcer du lægger i at opbygge din forretning, kan vise sig at være spildte.

Jeg taler hver dag med mange iværksættere og jeg har herunder lavet fire bud på nogle overvejelser, du kan gøre, når du har fået en god idé.

1. Undersøg om du skal have patent eller varemærke
Jeg anbefaler altid, at man begynder at kigge på ideen. Er det et produkt? Kan det produceres? Er der et forretningspotentiale? Er der mulighed for patent? Hvis det er tilfældet, så kan det være relevant at sætte gang i ansøgningsprocessen. Her kan der være god hjælp at hente hos en rådgiver. Det kan for eksempel være en patentrådgiver.

Hvis du vurderer, at det ikke giver mening med et patent, kan du overveje, om det er relevant at beskytte dit varemærke. Det er ikke så dyrt, og hvis du har et særligt design, en særlig udformning på dit produkt, kan en designbeskyttelse være relevant.

Man kan også vælge at udnytte fordelen ved at være ’first mover’. Du kan beslutte, at du ikke behøver noget patent, og selv om der vil komme konkurrenter, så kan du nå at tjene på din idé ved hurtigt at gå på markedet.

2. Vurder om du kan få pengene hjem
Når du ved, om du har mulighed for at søge om patent, så er det næste vigtige skridt, at vurdere om der er tilstrækkelig kommercielt potentiale i din ide og forretning til, at et patent kan betale sig.

Man bør se det sådan, at et patent er en investering, og derfor skulle det også gerne på sigt resultere i et afkast. Størrelsen på afkastet må så være op til den enkelte at vurdere.

3. Få investorer med ombord
Fordelene ved at lade enerettigheder indgå i din forretning er, at du bedre kan forsvare dig mod kopiering. Både dit produkt og dit ’brand’. Derfor stiller investorer ofte spørgsmål til rettigheder, når du søger kapital.

Hvis du skal have en eller flere investorer ombord, så er det en god start at have rettighederne på plads. Det kan være helt essentielt. Det er det, de køber. Det er som regel ikke dig eller dit produktionsapparat de investerer i. Det er typisk patentet eller navnet – hvilket vil sige en rettighed…
 
Ud over at opnå lydhørhed hos investorer kan du ved hjælp af et patent få mulighed for at sælge licenser. På den måde kan du vælge at lade andre stå for at producere og sælge dit produkt og tjene penge i form af licensindtægter.


4. Tjek om du har brug for flere rettigheder
At have et patent udelukker ikke, at det kan give rigtig god mening også at registrere dit firma- og/eller produkt-navn som varemærke. Faktisk kan det for nogle virksomheder give mening både at søge patent, registrere varemærke og design, fordi det er de ting, der er guldet i deres forretning.

Jeg anbefaler typisk, at man kigger på både ideen og selve forretningen og vurderer, om det er relevant at patentere en ide eller varemærkeregistrere et navn. 

 

Skrevet af Lonnie Bergdahl. Kundekonsulent, Patent- og Varemærkestyrelsen.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Patent skriver Skriv dig op