Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Amino er en genial platform

1.050 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
18 August 2011

Der er konkurrencekraft i videndeling

Jeg har været aminobruger en uges tid - og det er et genialt koncept!

Med bare et beskedent input får man adgang til så utrolig meget viden, gode råd og spændende historier, der gør det sjovt og let(tere) at være iværksætter. Amino er min nye ven :-)

"Give a little to gain a lot" - det er ikke bare iværksættere, der kan se det geniale i dette grundlæggende koncept. Også fx Big Pharma (Pfizer, MERCK, GlaxoSmithKline) har fået øjnene op for nye typer samarbejde. Det er nemlig bydende nødvendigt, når pengene ikke længere kan plukkes på træerne eller stampes op af jorden.

Big Pharma har skiftet fokus fra jagten på den næste Blockbuster (2 mia.$/år/produkt) til at minimere fejlsatsningerne og/eller fordele tab på et produkt, der ikke holder frem til markedet. Og det gøres med samarbejder og videndeling - og fælles finansiering.

Jeg hørte på en konference i sommers en repræsentant fra Big Pharma trække en parallel fra farmaindustrien til spillefilmindustrien med filmen "True Grit" som eksempel: Da den blev indspillet første gang i 1969, var Paramount eneste investor og eneste virksomhed, der fik indtjening af filmen. Ved genindspilningen i 2010 gik 15 virksomheder sammen om projektet, og alle tjente på filmen.... Smukt!

Med færre penge i visse store industrier, vigende venture capital og mindre offentlig finansiering - og enorme mængder data og information - er mange enige om at søge nye veje. Og det handler blandt andet om nye typer samarbejder, hvor man giver hinanden adgang til informationer og teknologier, som ikke er selve hjerteblodet i virksomheden. Det er et "præ-konkurrent-samarbejde" (precompetitive collaboration), der ikke kompromitterer virksomhedernes forretningshemmeligheder og IP, men hvor man med fx data- og teknologideling hjælper hinanden (og sig selv) til mere og bedre innovation og udvikling til alle parters fordel. Viden deles og udvikles til ny viden og ny vækst med mindre finansiering og risiko per partner. Lyder det naivt? Det er det ikke - men man skal selvfølgelig altid tænke sig om og lave en fornuftig og rimelig aftale, når et (hvilket som helst) partnerskab indgås....

Let's share! Amino ser ud til at være stedet, der gør det ligetil for iværksættere at få mere viden og gode samarbejder.


Anne Kathrine Overgaard
www.overgaardtekst.dk

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Anne skriver Skriv dig op