Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Outsourcing Oplevelser og råd omkring outsourcing

Oplevelser og råd omkring outsourcing

873 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
20 June 2012

Jeg vil nu begynde at bruge min amino blog lidt igen, efter ikke at have skrevet noget de sidste par år. Hvilket blandt andet skyldes mangel på inspiration, og tid.

Jeg vil begynde at basere mine indlæg på at snakke om outsourcing af arbejde til udlandet, hvilket efterhånden er blevet mere populært. Dog er der også mange holdninger til outsourcing, hvilket nok især skyldes at mange har haft dårlige erfaringer og uheldige oplevelser med det.

Jeg har efterhånden arbejdet med outsoucing i nogle år nu, både egne projekter men jeg har også stået for outsourcing af mange kunde projekter. Mine erfaringer med outsourcing er også delte, da der desværre også er mange brodne kar imellem. Men hvis man tager sine forholdsregler, og sætter sig lidt ind i tingene inden man kaster sig ud i outsourcing, skal du nok få succes med det.

Jeg gav mig i kast med at outsource mit første udviklings projekt for 3 – 4 år siden, og fandt frem til en Kinesisk freelancer site. Jeg var helt grøn på området, og det endte med at udvikleren snød mig for godt 2000 Dollars. Det var nogle rigtig dyre lærepenge, men det har lært mig rigtig meget, og jeg er derfor i dag glad for at have været udsat for det.

Siden da har jeg outsourcet en masse projekter, hvor langt størstedelen af dem har været succesfuldt. Det skyldes i høj grad følgende ting.

Planlægning

Jeg har lært at planlægge projektet ned til den mindste detalje, det vil altså sige at det skal stå MEGET klart beskrevet hvad mit ansvar er, og hvad udviklerens ansvar er.

Det betyder at hvis du kommer i tanke om en feature du har glemt eller ønsker at få tilføjet, så er udviklerne genealt ikke særlig large. Det betyder at alle ekstra ting som kommer, må du betale for. Og ofte synes jeg at de skruer prisen længere op :).

Betal ALDRIG forud!

At betale forud er det dummeste du kan gøre, hvis du aldrig har arbejdet med freelanceren før. Da der som sagt er mange brodne kar imellem er chancen for at blive snydt hvis du betaler forud ret stor. Gør det derfor tydeligt fra start af, at du ikke vil betale noget forud. På den måde undgår du at bruge en masse tid på udviklere som ikke vil acceptere dette, og du slipper for en masse misforståelser.

Du kan eksempelvis aftale med freelanceren at du først får udleveret koden, Designet eller hvad personen nu skal levere, når de har modtaget betalingen. På den måde er du sikker på at du får leveret et tilfredsstillende produkt, og undgår at blive udsat for en svindler.

Du kan også aftale med freelanceren at betalingen skal foregå via milestones. Det betyder simpelthen at når projektet er nået til et vist punkt, og du er tilfreds med det so far får freelanceren udbetalt x % af den aftalte pris. Denne model vil jeg dog anbefale først at bruge når du har brugt freelanceren et par gange, og har fået et kendskab til hans evner etc.

Brug altid en freelancer side

Den største fejl jeg begik første gang jeg outsourcede et projekt, var at jeg ikke foretog betalinger osv. gennem sådan en freelancer side.

Ved at hyre freelancere gennem en freelancer side, kan du blandt andet vurdere evnerne på freelanceren da du for det meste kan se andre brugers vurderinger.

Yderligere / det vigtigste er, at hvis du går hen og bliver snydt kan du ofte i samarbejde med den freelancer side, som du har hyret freelanceren igennem få løst problemet. Ofte kan de gå ind og mægle hvis der opstår en uenighed, og hvis du er udsat for en svindler kan du sikre at du får dine penge igen.

Der findes mange forskellige freelancer sites. Jeg kan blandt andet varmt anbefale freelancer.com, Elance.com, og Odesk.com.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mark skriver Skriv dig op