Forsøget 1: Det hele startede med en SMS.....

....fra en kammerat!

Den lød sådan ca på denne måde: "Hej. Vi søger inaktive personer mellem 30 og 45 år til at deltage i et forskningsprojekt bla bla bla.....". Allerførst tænkte jeg: "Hvad F***** bilder han sig ind?" og grinede af det. Men da jeg havde tygget lidt på det, så kunne jeg egentligt godt se, at jeg nok ikke var særligt aktiv og så blev jeg alligevel lidt nysgerrig og spurgte mere ind til det.

Psst: Man er inaktiv, når man udøver mindre end 2½ times aktivitet om ugen, inclusiv gå, cykle etc.

Forskningsprojektet hører under Institut for Idræt på Københavns Universitet på Østerbro. Så tænkte jeg, at så ville jeg nok være i gode hænder, hvis jeg takkede ja til at deltage. Desuden var jeg super nysgerrig på, hvordan min generelle sundhedstilstand var - hvilket nok var i en rimelig sløj forfatning.

Inden projektet skulle starte, så blev jeg målt, vejet, scannet og tog en cykeltest, samt skulle afgive en blodprøve. Alt dette danner grundlag for at vurdere om jeg kunne deltage og er samtidig det materiale, som jeg bliver sammenlignet med, når forsøget ender i december 2009.

Mine resultater var nedslående!

Jeg blev målt til 195 cm høj og vejede 75 kg. Det er der ikke noget usædvanligt i.

Det mere nedslående var, at mit kondital var helt nede på 25, hvor man er "normal" mellem 45-50 og eliteidrætsfolk ligger oppe omkring de 80. Som om det ikke var nok, så blev der lige gnedet salt i såret, da jeg fik at vide, at min krop nærmest var at sammenligne med en gammel mand! F***, det er ikke en fed nyhed at få serveret, når man er 38. 

Behøver jeg sige, at jeg blev fundet egnet til at deltage i forsøget?