Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Nina Maria Mørk fra mainplot Sprog i farten: Bruger du gummi(ord)?

Sprog i farten: Bruger du gummi(ord)?

5.434 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
02 November 2010

Nu er det ikke, fordi jeg vil skrive et højpandet litterært blogindlæg, men jeg er nødt til at starte dette indlæg med den tjekkiske forfatter Milan Kundera.

Hans roman "Tilværelsens ulidelige lethed" er en af mine yndlingsbøger. En af pointerne i romanen er, at vi alle har forskellige ordbøger. Ét ord kan have en bestemt betydning for mig, mens det kan betyde noget andet for dig. Dette skyldes, du har en anden personlig erfaring med ordet, end jeg har - og derfor er vores ordbøger ikke 100 % identiske.

Gummiord er en kategori af ord og vendinger, som kan betyde ét for dig, der skriver, og noget andet for den som læser. Hvorfor gummi? Fordi det er ord, der kan 'strække sig' og 'trække sig sammen'. Det er ord og vendinger, som fx:

  • Jævnligt
  • Snarest
  • Hurtigst muligt
  • I nær fremtid
  • Tilstrækkelig
  • I et vist omfang
  • Rimelig
  • Fornødne
  • Måske
  • Nok
  • Muligvis

Gummiord er ord, du skal begrænse. De kan gøre dit budskab upræcist, og de kan give din tekst en lidt "vattet" stil.

Hvad betyder fx: Printeren skal renses jævnligt? Er det én gang om ugen? Om måneden? Eller hvert andet år? (I min verden er det aldrig ...)

Præcisér i stedet, hvad du mener, fx 'om 5 minutter', 'før frokost', 'inden 1. december' eller 'på tirsdag'. Det gør det nemmere for både dig og den person, der læser din tekst.

 

Sprog i farten er skrevet til dig, der har travlt, men gerne vil have her-og-nu brugbare tricks og råd, som kan optimere dine tekster - omkostningsfrit. Blogindlæggene kommer som tommelfingerregel én gang om ugen. Og holdningen til sprog og tekstarbejde er, at der ikke findes regler, men kun principper - og at disse når som helst kan brydes, hvis det gavner formidlingen.

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Nina skriver Skriv dig op