Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

3 anbefalinger til at at skabe bedre videocontent

1,482 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
23 February 2017

For os hos IN-SPITE er hver virksomhed og film unikke, men når vi ser på tværs af de forskellige videoformater, vi har været med til at lave for forskellige virksomheder, så er der nogle råd, der er universelle og relevante for alle, der gerne vil bruge video i deres salg og markedsføring.  

Her er et par af de vigtigste pointer der går igen – de fleste kræver, at man tør træffe nogle beslutninger, så gør jer klar til det.

1. Ryd op

Ikke som jeres mor ville have det, der må gerne ligge noget tilbage... Men tag et kritisk blik på de videoer og den markedsføring, I allerede har fået produceret. Er materialet sorteret i kategorier, så det er lettere at finde rundt i for seeren? Er der en klar rød tråd? Er noget af det outdatet – passer ikke ind i jeres nuværende profil, men ligger der bare fordi det ser godt ud, at I har noget video? Slet det. Hellere lidt, men godt. Tænk over, hvor I er på vej hen? Og hvad I gerne formidle. Tænk langsigtet, således at jeres markedsføring er planlagt og underbygger jeres strategiske mål. Skal I snart udkomme med nye produkter? Så varm eksempelvis op til dem, før de kommer på markedet. Sørg for at det, I udgiver, er noget der giver mening, ikke bare her og nu, men også i fremtiden. Og vær klar til at sætte en udløbsdato på jeres videokommunikation, så der ikke ligger en masse irrelevante indslag - det er en øvelse selv store brands og organisationer har svært ved.

2. Tematisér omkring få emner

Vælg et tema eller et emne ud i en periode og fokuser så jeres indsats omkring det/de emner. Det kan for eksempel være et nyt produkt, en tendens, et tilbud eller andet. Lad budskabet gå igen på alle jeres kommunikationsplatforme – skrift, video, tale – og gentag gerne. Det vil sige, at eksempelvis lanceringen af et nyt produkt skal formidles så vidt og bredt som muligt. Inkludér videoen om jeres nye ydelse på de sociale medier, på hjemmesiden, i medarbejderpræsentationer, i nyhedsbreve m.m. Folk responderer forskelligt på forskellige medier, og de har nogle gange brug for at se emnet beskrevet flere forskellige steder, før det hænger fast. Hvis I har mulighed for det, så tilpas gerne jeres video til de forskellige medier. En FB video skal typisk være kort med undertekster, mens en præsentationsvideo gerne må være dybdegående og have en længere spilletid.

3   Tvist historien og udnyt spændingsfeltet 

Vær ikke bange for at afvige fra den vante kommunikationsform og tone i din branche. Mere af det samme føles sikkert, men giver ikke nødvendigvis særligt meget opmærksomhed. Vi har arbejdet med kunder inden for ekstremt konservative brancher, hvor den forventede tone og kommunikationsform i høj grad var fastlagt. Her har det fungereret rigtigt godt at tviste formen lidt, ikke så meget at det blev latterligt, men med enkle virkemidler der gjorde, at det fik en ny kant af ærlighed, humor, spænding eller andet – hvad der nu passer ind. Det kræver mod, og det kræver at man viser personlighed. Men er det gennemtænkt, kan det sagtens være effektivt og skabe et positivt indtryk blandt modtagerne – samtidig med, at det er seriøst.

Til slut, som bonus råd, sørg for at det, du formidler, har relevans for seeren. Sæt dig over på den anden side af skærmen – ville du gide se det her? Ville det gøre en forskel for dig? Ville det gøre dig glad, inspireret eller få dig til at smile? En videoproduktion behøver ikke være specielt fancy eller lang, men historien og budskabet skal være godt, og det skal efterlade din modtager med en oplevelse af, at han har fået et godt udbytte.   

Jeg håber, at I kan få nytte af disse tips – og smid meget gerne et par kommentarer om, hvordan I selv griber processen med at lave videoer an, så vi kan få delt de gode idéer.

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Slettet blogindlæg Skriv dig op