Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Nils - Nils Pedersen.dk Sådan kan du få mere konkrete og seriøse bud på din opgave på Amino Freelancer.

Sådan kan du få mere konkrete og seriøse bud på din opgave på Amino Freelancer.

1.841 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
29 March 2013

Dette er mit første indlæg, så jeg håber du vil tage godt imod det.
Jeg har længe spekuleret over, hvad jeg ville skrive om i mit første indlæg. 

På rigtig mange opgaver på Amino Freelancer, har jeg set useriøs og intetsigende.

- Et par eksempler:

”Ny hjemmeside” – ”Jeg søger tilbud på en hjemmeside.”
”Nyt banner til webshop” - ” Jeg ønsker bud på hvad det vil koste at lave et banner til en hjemmeside.
Der er meget frie hænder, det skal bare se prof. ud.”

Dette blogindlæg handler ikke om, at være negativ, hænge andre ud eller på anden vis nedgøre andre udbydere af opgvaver – Men derimod en hjælp, og en lille guide til, hvordan du som udbyder vil kunne få meget mere ud af din opgave/stilling på Amino Freelancer.

Hvis du har, eller gør dig nogle tanker omkring dit næste web-projekt, identitet eller anden form for opgave, hvor du kan drage nytte af en freelancer, bør du investere lidt tid i at lave et dokument, hvor der står hvad du har behov for og ønsker.

Er det eksempelvis en hjemmeside hvor dit firma bliver præsenteret på, eller en webshop hvor du ønsker at sælge produkter?

I begge tilfælde vil man som freelancer gå ind og spørge til:

- Hvor mange sider er der tale om?
- Hvilken målgruppe henvender siden sig til?
- Hvilke funktioner ønsker du der skal implementeres på siden? (Eks. Kontakt formular, facebook like, share, feed, Twitter og andre sociale medier? Hvad skal man kunne på hjemmesiden!?
- Er der et budget, jeg som freelancer skal forholde mig til?
- Hvornår ønsker du siden skal være færdig og online?
- Er der tale om kun design af hjemmesiden, eller skal den også udvikles til en funktionel side?

Dette lille spørgeeksemplar er konkret og ikke mindst relevant – og du som opgave stiller, vil få langt mere og flere seriøse bud, bare ved at kunne svare på ovenstående eksempler af spørgsmål.

Er det eksempelvis et logo-design du skal have lavet, kunne spørgsmålene lyde sådan:

- Hvilket firma skal logoet designes til?
- Hvad er deres kompetence, og hvem tilbyder de servicen/produktet til?
- Hvad ønsker i at signalere med logoet?
- Hvor skal logoet vises? (Outdoor på et firmaskilt, hjemmeside, visitkort eller anden form for tryk?)

Når man tænker i de baner, er det faktisk utroligt nemt og hurtigt at kunne specificere. I de fleste tilfælde, har man som opgave stiller en plan, en idé, ønsker og behov – Men det er sjældent man ser dem nedskrevet i opgavebeskrivelsen på Amino Freelancer.

Hvad kan vi bruge dette til ?

Hvis du ønsker at modtage og blive taget seriøs på Amino Freelance som opgave stiller, bør du tænke i nogle af de ovenstående baner. Det er overhovedet ikke nemt (Og som freelancer skyder man ofte over iht. budget)
Du vil med garanti få meget mere konkrete, seriøse bud samt få løst opgaven fuldendt.

Jeg håber du vil tænke konstruktivt over dette lille blogindlæg – Og jeg vil blive rigtig glad for, hvis du vil kommentere på det også – Gerne med hvad dine egne erfaringer er.

Rigtig god påske Yes

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Slettet skriver Skriv dig op