Jeg hedder Nils Pedersen, er 24 år gammel og bor i Aalborg - og vil på denne blog fortælle dig kære læser om nogle af de ting jeg laver.
Men først vil jeg fortælle lidt om mig selv
Jeg er opvokset i en lille by, Lerbjerg lidt uden for Hadsten. De første 4 år gik jeg i skole på Hadsten Skole, men valgte at gå på Randers Realskole til 9. klasse.
Derefter kom jeg på efterskole, der var et mit livs hidtil bedste år. Tog derefter på 3D College Denmark i Grenaa, hvor jeg tog min webintegrator.
Blev udlært i 2006, og gik derefter et år ledig - Fantastisk tidspunkt at blive færdig på, når finanskrisen lige var brudt ud.
Marts 2007 startede jeg i praktikplads på Aarhus Stiftstidende, hvor jeg arbejdede i 2 år frem til juli 2009.
Et super praktikophold, hvor jeg lærte rigtig meget, fik ansvar og arbejdede i teams. Min stilling hed dengang, Webassistent, hvor mine opgaver bestod i at lave bannerannoncer til web/print - samt eksperderingen af disse. Jeg hjalp også med at opdatere stiften.dk samt de 6 lokale underaviser,
- Og fik senere hen også mulighed for at komme med forslag til hvordan det nye design til stiften.dk skulle se ud.
Desværre var stiften på daværende ramt af nedskærringer, og jeg var desværre en af dem.
Der gik noget tid herefter med at finde ud af, hvad jeg så skulle, og i tiden i mellem brugte jeg på freelance arbejde.
September 2009 valgte jeg at tage en uddannelse mere, multimediedesigner, da jeg havde hørt rigtig godt om den, og at det var en alsidig uddannelse, hvor jeg både kunne lære design, virksomhedskendskab, kommunikation og samtidig lære at interegere forskellige løsninger på tværs af medier.
Under forløbet på multimediedesigner, var det et krav for at kunne gennemføre, at man skulle have en praktikplads. Jeg undersøgte muligheden først i DK - uden held, og senere i udlandet, heriblandt Canada.
Jeg søgte på web agency's i Canada, og fandt frem til et bureau i Vancouver, Invoke Media, hvor jeg fik sendt ansøgning til.
Samme dag (Canada tid) fik jeg godkendelse for min ansøgning, men da Invoke var fyldt op, blev jeg ansat som praktikant hos HootSuite i samme bygning.
De to måneder var en kæmpe oplevelse for mig, hvor jeg lærte ekstremt meget - og meget mere end jeg havde forestillet mig. Jeg lærte for første gang at rejse på egen hånd, tage ansvar, og igang sætte oplevelser for mig selv.
HootSuite er et firma, der laver integrerede løsninger til Sociale medier, og samler dem ét sted på en browser basseret platform (naturligvis også til mobile enheder).
På mange måder har multimediedesigner været rigtig god, bruger mange af de ting jeg lærte (Har jeg fundet ud af undervejs), når jeg arbejder freelance, eller når jeg har/får fuldtidsarbejde.
Mange af de ting jeg lærte i virksomheds undervisning bruger jeg tildagligt når jeg har freelance opgaver - Bl.a. det med at sætte sig ned og lære hvad det er for en virksomhed man har at gøre med, finde ud af hvad de laver, hvem deres målgruppe er etc.
På den måde hjælper det mig rigtig meget, til at kunne designe eks. en hjemmeside, som rammer plet første gang, efter virksomhedens forventninger og krav.
Blev færdig udlært multimediedesigner juni 2011, og gik desværre ledig igen frem til februar 2012, hvor jeg begyndte i virksomhedspraktik hos Conz Media.
Conz Media er et firma der laver kampagner til bl.a. nyhedsbreve.
Har foruden Conz Media været i virksomhedspraktik hos Ultimate Web i Aalborg.
Du skal læse denne blog, hvis du er interesseret i at læse omkring en grafisk designers arbejde, samt få inspirationer til design - både til web og tryk.
Denne blog kommer også til at omhandle hvad du som kunde skal være opmærksom på, og hvad du skal tænke over før du går igang med at arbejde sammen med en grafiker.
Jeg håber du vil følge denne blog, og ser frem til at skrive spændende indlæg hvor du forhåbentlig lære og lade dig inspirere.
På snarligt og glædeligt gensyn.