Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Etablering af iværksætterselskab for bare 1 kr.

1.072 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
06 January 2014

Fra den 1. januar 2014 er det muligt at stifte et iværksætterselskab. Selskabet kan stiftes med en startkapital på mellem 1 og 49.999 kroner.

Indførelsen af iværksætterselskaber, IVS, skal gøre det nemmere at etablere virksomhed i selskabsform i Danmark. Fordelen ved et IVS er, at det ikke kræver indskud af en større kapital, og samtidig kan man spare op i selskabet og således opbygge selskabskapitalen hen ad vejen. Ejeren hæfter heller ikke med hele sin personlige formue for selskabets drift, som det er tilfældet for en enkeltmandsvirksomhed.

Ejerne af et iværksætterselskab skal på den anden side være opmærksomme på, at der stilles større krav til iværksætterselskaber, end der eksempelvis stilles til enkeltmandsvirksomheder. Fx skal et iværksætterselskab udarbejde en årsrapport efter årsregnskabsloven. Årsrapporten skal indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen.

Når et iværksætterselskab er stiftets, skal selskabet registreres i Erhvervsstyrelsens selskabsregister. Registreringen sker ved at indsende en anmeldelse om stiftelsen til Erhvervsstyrelsen. Det koster 670 kr. i gebyr.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Jesper skriver Skriv dig op