For godt to måneder siden oplevede jeg for første gang i mit liv at blive fyret. Ja det vil sige hvis man ikke inkludere det midlertidige job jeg havde inden jeg for 22 år siden startede på EDB skolen i Odense. Men det job vidste jeg i det mindste på forhånd kun var tidsbegrænset. Men nu har jeg så også oplevet det.
Og så kunne man jo vælge at være sur og tvær og skylde skylden på alle andre end een selv. Nej skylden er min egen. Jeg burde have erkendt at det kun var et spørgsmål om tid allerede da min nyansatte chef først fratog mig mine ansatte og senere mit projekt. Jeg fik ingen chancer! Men i bagklogskabens lys kan man jo altid se tingene meget klarere.
Men nu fik jeg jo så 4 måneder betalt tid til at finde ud af hvad jeg så ville. Ja jeg var så heldig at de fritstillede mig.
Jeg havde meget længe drømt om at blive selvstændig igen. Inden jeg i 2003 blev ansat af GN Netcom havde jeg været selvstændig i 6 år. Dels hvor jeg havde kørt et Navision Solution Center i samarbejde med min amerikanske partner. Dels nogle år hvor jeg arbejdede fra Danmark for samme firma (og på den måde i disse år kun delvis var selvstændig - vi havde i hvertfald det meget "sjovt" med at forklare skattevæsenet at jeg var ansat - de mente jeg var selvstændig - men den historie må I få en anden gang), og endelig nogle år hvor jeg var egentlig Navision udvikler/konsulent for en masse forskellige kunder, herunder Microsoft, Huset Mandag Morgen, GN Netcom m.fl. Og det varede så indtil jeg fik et tilbud, som min eks-kone ikke kunne sige nej til!
Så nu er jeg så tilbage igen. Siden den 1. maj, hvor jeg kom hjem fra en ferie i Thailand, har jeg været 100% dediceret. Jeg har også været inde på min gamle arbejdsplads og sagde faktisk mange tak for muligheden og for at de fyrede mig.
Det er jo ikke ligefrem økonomiske fremgangstider, så helt nemt har det ikke været at finde projekter. Også selvom jeg har et stort netværk i Navision verdenen, ikke mindst via mit website Dynamics User Group, som jeg har kørt siden 1995. Idag har det over 35000 medlemmer og ca. 40000 besøgende om måneden. Hidtil har det været et lille fritidsprojekt, som jeg ikke har brugt super meget tid på. Og økonomisk har det kun lige kørt rundt.
Men jeg er overbevist om at det har et stort og hidtil uudnyttet potentiale, og derfor har jeg besluttet at Dynamics User Group, skal være det ene ben i mit fremtidige projekt.
Det andet skal være Dynamics Experts, som bliver et konsulentfirma dedikeret til at levere succesfulde Navision (Dynamics NAV) projekter. Ja ikke at de fleste andre Navision partnere ikke satser på det, men vi har altså en lidt andet indgangsvinkel.
Ja jeg skriver VI fordi jeg dette projekt bliver noget jeg laver sammen med en god gammel bekendt, der også har sin baggrund i Navision branchen. Vi håber også at vi finder 1 eller 2 partnere mere, men først når vi har startet det op.
Men jeg glæder mig. Siden 1. maj har jeg arbejdet i snit 14 timer om dagen, incl. weekender. Uden egentlig at have tjent en krone endnu. Så jeg klart brugt langt flere penge end jeg har tjent. Og pengene er brugt på software til nyhedsbrevhåndtering, e-bøgerne ePusher og SEO-LEX. Tiden og pengene er blevet brugt på user gruppen og på at optimere dette site, og når jeg har så travlt, er det fordi jeg satser på at få lavet så meget som muligt inden jeg skal begynde at lave nogle Navision projekter igen.
Min plan med denne blog er at den skal omhandle alt det jeg ikke skriver om på min anden blog, der primært omhandler Navision og Microsoft Dynamics og communitiet. Så denne blog bliver om alle min kvaler og arbejdet med at starte firmaet op. Men hvis du har et godt emne om Navision, som du gerne vil have at jeg skriver om, så sig endelig til.