Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Blog 3 Fra ny på Amino til salg af løbesko online

Fra ny på Amino til salg af løbesko online

2.161 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
15 July 2015

Hej kære med-Aminoer :)

Det er med stor glæde at jeg skriver det her indlæg. Mest fordi det vækker en masse gode minder om min tid på Amino, og den rejse jeg har været igennem som først iværksætter med mit eget rengøringsfirma ( som jeg nu håber kan komme til at sælge rengøringsartikler ). Med Aktiv 3 nåede jeg på cirka 10 medarbejdere til rengøring i København ( mest trappevask og anden ejendomsservice + snerydning ). På et tidspunkt rankede jeg som nr 1, i over et par år på følgende søgninger: Rengøringsfirma, kontorrengøring, snerydning og en del andre store søgninger i den branche. Når man regner på hvor meget der omsættes for i rengøringsbranchen, blev jeg ret skuffet over at vi KUN blev cirka 10 medarbejdere. Og det selv om al væksten kun kom fra organiske søgninger i Google. Intet Adwords, ingen anden reklame.

Det lærte mig nogle lektioner, om lave en meget mere grundig markedsanalyse inden jeg går all in på et marked. At Direct Mail og speecielt telemarketing stadig er de største leadgeneringsværktøjer i den branche, havde jeg undervurderet. Men den største fejlanalyse var at jeg ikke havde læst hvor meget folk handler hyperlokalt, når de handler rengøringsfirma, snerydning osv. Jeg oplevede ofte at miste et lead på at de fik et andet tilbud fra en der boede 1 km tættere på end vi gjorde. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed.

Jeg regner stadig med at også den branche på et tidspunkt bliver langt mere orienteret mod search når der skal findes leverandører, og derfor er jeg også glad for at beholdt domænet aktiv3.dk. Der venter en endnu større fremtid for det domæne, det er jeg sikker på.

En anden stor årsag, som jeg også havde undervurderet, til at jeg overgav mit firma til min bror, var håndtering af medarbejdere indenfor rengøring. Hold nu kæft :)

En gigantisk udskiftning non-stop. Medarbejdere som var røv-ligeglade med arbejdet, lige så snart de havde fået en ansættelseskontrakt. Der blev snydt og stjålet i stor stil, og brokkede jeg mig, truede de med mig med fagforeningen, og benægtede alt. Og sådan fortsatte det, medarbejder efter medarbejder. Jeg er ret sikker på at der i de forkerte kredse cirkulerede snakke om at man bare kunne søge job hos mig, få det og så begynde at snyde. For jeg var for naiv, og troede slet ikke at der fandtes den form for organiseret snyd. Og ja organiseret har det været, det fandt jeg bevis for igennem nogle hemmelige optagelser. Der kom folk fra Rumænien og Afrika op til DK søger job i rengøringsfirmaer osv. Og selvom de bliver fyret efter 2 uger for snyd og arbejdsvægring, så har de stadig 2 ugers løn de kan tage med tilbage til Rumænien. Og det er mange penge for dem, og sikkert mere end de kunne lave på kriminalitet. Uden at blive straffet, fordi de kender alle fagforeningsbestemmelserne og deres rettigheder der igennem. De vidste lige præcis HVOR meget de kunne snyde, og stadig beholde deres løn ved en fyring.

På det rent personlige plan, og med mit eget ansvar i at jeg trak mig ud af Aktiv 3, var jeg at jeg HADER at lave skattepapirer, løn, kontrakter og alt det der administrative. Det fyldte hele min dag til sidst, og jeg fik ikke tid til søgemaskineoptimering og anden online markedsføring, som jo er mit ægte hjertebarn.

Nu

Nu arbejder jeg for Brubeck.dk  med at sælge løbesko, sneakers, skistøvler, Adidas, Nike og Hummel.. Jeg sælger det hele, og jeg er egentlig mest interesseret i målet fremfor produktet eller vejen til målet. Det er ikke særlig filososfisk sagt, men det er sagt af en målbevidst mand, og sådan er jeg, når jeg arbejder. Privat er jeg langt mere laidback, men det en anden, og privat, historie. Årsagen til at jeg arbejder i Skive , og bor i Viborg, er også privat.

Men altså for at vende tilbage til starten..

Så startede jeg på Amino for nogle år siden, uden at vide en disse om online markedsføring, søgemaskineoptimering og så videre, men jeg var sulten. Og nu sidder jeg her på kontoret, og ser på grafer der viser at Sport247.dk er på vej frem, igen. Jeg er også på vej frem , igen. Men her på Amino har jeg bare rart.

Med venlig hilsen

Jimi Hove

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Jimi skriver Skriv dig op