Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Morten Vadskær π grunde til at elske Trustpilot

π grunde til at elske Trustpilot

13.739 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
22 February 2011

Er der en service, der er genstand for megen debat (specielt blandt e-købmænd) - så er det Trustpilot. Sjældent er noget blevet debatteret så heftigt, men om du kan li' Trustpilot eller ej, så må du leve med at siden er der - og så kan du ligeså godt vende det til din fordel. Derfor har jeg samlet π grunde til at elske Trustpilot

1. Det er gratis at få anmeldelser

Selvom du ikke vælger at have et Trustpilot-abonnement, kan dine kunder sagtens anmelde din side derinde. Og det gør de også Wink Og du kan endda hjælpe dem på vej, ved at sende dem en mail et par dage efter deres køb og spørge, om de ikke vil anmelde dig derinde. Og hvorfor så gøre det?

Uanset hvor god service du yder, så vil du på et tidspunkt ramle ind i en sur og urimelig kunder, der giver dig 1 stjerne. Har du kun tre anmeldelser, der giver dig 4 stjerner, så vil du gå fra en karakter på 4 stjerner i gennemsnit til 3,25 stjerner. Et betragteligt fald. Havde du derimod 100 anmeldelser, der gav 4 stjerner og du får én sur anmeldelse, så falder dit gennemsnit kun fra 4 til 3,97. Så ved at samle godt med anmeldelser kan du ruste dig mod kværulanter. Og igen - du må gerne bede dine kunder anmelde dig derinde selvom du ikke er betalende bruger.

2. Der er sørme AdWords derinde Devil

Ja - det her er et lille bisse-trick. Men hvem går på Trustpilot og checker en butik? Det gør mulige kunder.

Din konkurrents mulige kunder er også dine mulige kunder, så hvorfor ikke annoncere på din konkurrents Trustpilot-side? Det er lidt et pillearbejde at sidde og finde konkurrenternes sider på Trustpilot, men det skal jo kun gøres en gang. De besøgende du henter derinde fra er meget konverteringsvenlige. (Og det er et bevis på at man sagtens kan få godt udbytte af AdWords displaynetværket).

Vil du give den en ekstra hak opad, så kan du jo kigge på den kritik din konkurrent får og så i din AdWords-annonce skrive at I gør det bedre. F.eks. "Vi kan godt levere til tiden ;o)". Kræver mere tid - men gør det hele lidt mere frækt.

3. Det er nemt at SEO din side

Hvis du har gode anmeldelser derinde (og det har du jo, for du er en ordentlig e-købmand), så er du også interesseret i, at dine brugere ser dine fine anmeldelser. Generelt er din Trustpilot-side ret godt repræsenteret i SERP, når folk laver en brandsøgning på din webshop, men vores webshop Faktorfobis Trustpilot-side lå og rodede på side 2. Med et par links til siden har vi nu flyttet den helt op under vores Facebook-side, når folk googler "faktorfobi". Og når du ser resultatet i Google kan du vel godt forstå, hvorfor vi gerne vil vise det frem

Og hvad er så den sidste 0,14 grund?

-Der står et menneske bag! Skal man elske det? Ja - det skal man i det her tilfælde for i stedet for at være en firkantet medievirksomhed, så lytter Trustpilot faktisk til kritik og det er rart nok. Manden bag hedder Peter Holten Mülmann - og vil du vide mere om ham, kan du høre et Pottercut med ham her.

Prøv Trustpilot gratis!

I anledningen af at jeg skrev dette blog-indlæg skrev jeg til Trustpilot og sagde, at de godt kunne rykke op med en rabat til Amino-læserne. Og det får du så her.

Dealen er:

  • Tilbudet gælder frem til 1. marts 2011.
  • "Prøve gratis" består i at man kører der såkaldte "kickstart". Det betyder, man inviterer sine seneste 400 kunder til at skrive en anmeldelse. Trustpilot åbner systemet fuldt og helt i op til en måned, indtil man er overbevist. Det er aldeles uforpligtende. Du har med andre ord ingenting at miste - men kan til gengæld skaffe dig en ordentlig røvfuld anmeldelser på Trustpilot.
  •  Beslutter du dig for at købe, får du 14 måneders abb. for 12 måneders pris.

Det eneste du skal gøre er at bestille via denne side og oplyse koden "konverteringskarma" ved bestilling (det er vigtigt, at du gør det ved bestilling!).

 

Hvad er din erfaring?

Uanset om du elsker eller hader Trustpilot - og om du er webshop-ejer eller forbruger, så vil jeg mægtigt gerne høre, hvad du synes om Trustpilot. Skyd løs i kommentarerne.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Morten skriver Skriv dig op