Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Morten Lærkholm fra Transporteca.dk Import af vin fra Italien til privat forbrug - 5 kroner per flaske

Import af vin fra Italien til privat forbrug - 5 kroner per flaske

30.028 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
11 February 2015

Vi stod for nyligt for en import af vin til privat forbrug fra Italien. Det drejede sig om 5 kammerater som på en tur til Piemonte havde smagt nogle gode flasker, og fundet ud af at prisen i Italien er cirka det halve af detailprisen i Danmark.

Med detailpriser på 80-120 kroner flasken, er det klart at der er en del penge at spare ved at tage en hel palle vin med hjem til privat forbrug. Her beskriver jeg kort hvad man skal være opmærksom på når man ønsker at importere vin fra Italien til privatforbrug.


Som udgangspunkt er der fri bevægelighed af varer indenfor EU. Dog, når det kommer til vin, er der nogle regler man skal være opmærksom på. Importerer man med henblik på videresalg, så skal man registres hos SKAT, og betale både flaske- og alkoholafgift. Importerer man til privat forbrug, skal man vide at SKAT trækker grænsen ved 120 flasker per forsendelse. Herover betragtes det som import med henblik på videresalg.

For denne forsendelse, da det var 5 private importører som stod for importen fra Italien, og de 600 flasker var fordelt ligeligt iblandt dem, kunne de godt importeres til privat forbrug. Selvfølgelig skal dokumentationen være korrekt, hvorfor det er vigtigt at have separate fakturaer adresseret til de enkelte modtager.

Sendes al vinen til Danmark samtidigt, er det fristende at bede leverandøren sætte det hele på én palle for at få en besparelse i transportomkostningerne. Det er selvfølgelig helt i orden, dog er det vigtigt at det tydligt fremgår, ved en eventuel inspektion, at der er tale om fem separate forsendelser. Det vil sige at de skal være individuelt pakket, typisk med pakkefolie, og på hver af de 5 forsendelser skal der være en mærkat hvoraf det fremgår hvem køberen er. Derudover er det vigtigt at få lavet 5 separate fragtbreve hos vognmanden, ét til hver forsendelse.

Læs mere om import fra Italien her.

Læs mere om vinimport fra Europa her.

Med denne fremgangsmåde fik de 5 kammerater leveret vinen indenfor 3 dage til en pris på under kr. 3.000 inklusiv moms, dvs. lidt under 5 kroner per flaske.

Velbekomme!

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Morten skriver Skriv dig op