Er vores indre dansker i konflikt med vores indre iværksætter?

Når vi skal vurdere os selv som et folk, danskere, er det oftest bedst at spørge andre folk som er besøgende her i landet.  Langt de fleste, også åbentsindede siger netop disse ting om danskere - generelt:

 

• "I er meget åbentsindede, men kun på overfladen"
• "I er svære at blive venner med, men når det sker så er man også venner for alvor"
• "I har svært ved at indtræde i verden med holdningen at i faktisk er et lille folkeslag, og ikke af den store betydning på verdenscenen"
• "I er gode forgængere i samfundsmæssige forhold, såsom at sørge for tilgængeligheden for uddannelse og offentlige ydelser"

 

De tre øverste pointer er interessante, netop fordi de udviser en meget stærk tendens til at vi som danskere er reserverede.  Dette hænger jo så muligtvis sammen med, at vi har det så svært med iværksætteri; både at vi ikke er mange iværksættere, og blandt dem der ér, er det fåtallet der virkeligt batter.  Så spørgsmålet er, om vi i virkeligheden ikke er i en indre konflikt, når vi både er danske og iværksættere?

Man kan nemt opstille postulater, som nogle vil sige at pointerne herover er, men jeg vil især "dokumentere" de tre øverste med den betragtning at vi rent faktisk lige nu befinder os i en siutation med det folkevalgte regeringsparti Dansk Folkeparti med ganske betydelig opbakning, og De Konservative ikke langt bagefter... Prøv også at overveje, istedet for at affeje mine "postulater" med detsamme, om du ikke kan genkende lidt/meget af beskrivelsen på din egen person og venner...?