Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Kunden har altid ret, men skal have assistance alligevel...

973 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
25 October 2008

Vi møder hele tiden nye kunder og potentielle kunder hos Morning.dk.  Derfor gør man sig nogle erfaringer med disse kunder, enkeltvist og som helhed.  Jeg vil bestemt ikke kommentere kunder enkeltvist, og forholder mig her til tanker i forbindelse med dem som en samlet gruppe.

Kunder ved altid hvad de vil have og forventer af et produkt, uanset om det er en kotelet i Brugsen eller en webshop-løsning på Internet.  For de mere avancerede produkter såsom Internet-løsninger, vil det således være vores opgave som konsulenter at forstå hvad kunden beder om, og forsøge at hjælpe dem frem.  Det lyder trivielt og basalt, men det er faktisk allerede her at skabelon-baserede websites og webshops ofte bryder med kundens ønsker.  Helt pludseligt handler det om at kunden skal tilpasse sig websitens virkemåde, begrænsninger eller krav til kundens tekniske viden.  Det var jo ikke meningen...

Derfor vil vores konsulent-kunde forhold bestå i at balancere kundens ønsker, kompetencer, interesser og ressourcer, med det som er teknisk muligt og passende i den enkelte situation.  Kunden vil også opleve at deres løsning i større eller mindre grad vil afvige fra deres ønskede - og vi kan kun søge at gøre afvigelsen minimal og forklare den så godt som muligt hvor den må accepteres indenfor rammerne.

Det er således derfor, at den iværksættelse af webshops og websites, som vi tilbyder, også er forbundet med omkostninger for kunden.  Èt er, at selve webshop-softwaren er OpenSource eller helt gratis, men ligeså snart at kundens ønsker stiller særlige krav til systemet - og det er vores erfaring - så vil vi uundgåeligt skulle udføre et stykke tilpasnings-arbejde af websitet eller webshoppen.  Disse særlige ønsker er positive på sigt, fordi vi som konsulenter lærer af hver enkelt kunde hvor systemerne har deres mangler og måske også logiske brister, udbedre dem ved programmering og design, og dermed kunne tilbyde de fremtidige kunder stadigt bedre løsninger.

Indlægget her opfølges snart af tanker vedrørende kundernes ønsker, og hvilke tanker vi gør os når de beder om specifikke løsninger, såsom websites hvor de selv kan vedligeholde indholdet uafhængigt af design og teknik ( CMS Systemer, såsom Joomla! CMS mv. ).

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Morten skriver Skriv dig op