Nu har jeg været så heldig at komme i TV. Det var rigtig spændende så jeg håber at mange finder vejen forbi www.moreus.dk Problematikken om overvægtige børn stopper ikke her.
Et er, at det er svært at få tøj, noget andet er, at overvægtige børn og voksne også har krav på at blive respektereret, som den person de er og ikke som en "der bare kan tabe sig".
Det er meget forskelligt, hvad der motiverer en til at gøre noget ved det "problem" man har. Det kan være rygning, overvægt, mangel på motion og masser af andre "uvaner". Når man er klar og der er den opbakning man har brug for, kan man gennemføre den livsstilsændring, som man står foran.
Der er ikke mange rygere, der holder op med at ryge, fordi andre siger til dem at de burde holde op. Overvægtige begynder heller ikke at tabe sig, fordi andre siger til dem, at det burde de.
Jeg tror, at vi skal til at ændre den måde vi tænker og taler om andre mennesker på. Vi skal lade være med at være så "nedladende" overfor de mennesker der "bare kan ....".
Som menneske udvikler man sig i positive omgivelser. Det synes jeg godt, vi danskere kunne blive bedre til. Vi skal tænke fremad, hvad kan jeg gøre bedre en anden gang?