Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Linkbuilding bliver det nye sort – Væn dig til det

3.859 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
15 August 2018

SEO branchen er ved at gennemgå et markant skifte. SEO eksperter/firmaer tjener kassen på kundernes uvidenhed. Her er lidt af realiteten i SEO branchen i Danmark

Jeg vil gerne starte med at indrømme, at jeg måske er lidt for hård med min udmelding, og jeg håber ikke, at mine kollegaer bliver fornærmet over det her, men vælger i stedet at tage det til sig og muligvis bruge det til noget konstruktivt.

Fakta er bare den, at selvom SEO branchen udvikler sig, så følger kundernes vidensniveau ikke med.

Her er nogle af de ting, som stadig gør sig gældende i dag

-        Kunder køber SEO pakker á 5 søgeord, 10 søgeord osv.

-        Kunder binder sig for SEO pakker i 12 måneder og sågar 18 måneder!?

-        Kunder køber timer hos en SEO konsulent

-        Kunder ved ikke, hvad forskellen mellem onsite optimering og linkbuilding er

Eksempel 1

For et par måneder siden havde jeg en nabo, som spurgte mig om hjælp til SEO – her er dialogen:

Nabo: ”Det der SEO du laver, kan du hjælpe os med det? Vi køber hos (et stort webbureau, som laver hjemmesider), som jeg synes ikke, at det giver noget”

MD: ”Hvad er det, som du køber hos dem?”

Nabo: ”SEO”

MD: ”Jamen hvad indebærer din løsning”

Nabo: ”Det ved jeg ikke.. De laver SEO. Vi har en pakke med nogle søgeord”

MD: ”Jamen laver de analyse? Laver de teknisk optimering? Skriver de tekster? Optimérer de title tags? Laver de linkbuilding? Overvåger de dine links / placeringer? – Hvad er det præcis, som de gør?”

Nabo: ”Det ved jeg ikke. Jeg får jo bare en faktura fra dem”

MD: ”Så du betaler til en løsning, hvor du faktisk ikke ved, hvad du betaler for?”

Nabo bliver tavs.. Nabo bliver lidt rød i hovedet, og Nabo bliver sågar lidt irriteret

For jeg har tydeligvis ramt en nerve hos min kære nabo

Nabo: ”Ok, jeg opsiger aftalen hos dem – hvad kan du tilbyde”

MD: ”Hold lige.. Jeg har ikke sagt, at du skal opsige din aftale hos dem. Men det vil nok være en god idé at ringe til dem og spørge, hvad du præcis får ud af din aftale. Det kan jo være, at du faktisk har en fordelagtig aftale, som få andre kan matche”

 

Eksempel 2

I sidste måned fik jeg et opkald af en webshopejer, som havde det lidt hårdt. Han havde en løsning hos (et større bureau, som tilbyder online marketing), hvor han betaler 12.000 kr. pr. md. i fee for SEO. Han fortalte mig, at han ikke fik resultater, og han spurgte, om jeg kunne hjælpe – her er dialogen:

Kunden: ”Vi har brug for, at der sker noget nu, for vi har været i gang i 5 måneder, og vi har meget få ordrer. Det er underskudsforretning, og vi holder ikke til det her i al for lang tid - Kan du hjælpe?”

MD: ”Jeg skal prøve, men først har jeg lige brug for at vide lidt mere om din nuværende aftale. Hvad går den ud på?”

Kunden: ”De laver SEO – for at være ærlig, så ved jeg ikke helt præcist, hvad de laver. Vi får bare en faktura hver måned og en placeringsrapport, som så ikke viser nogen fremgang”

MD: ”Ok, hvordan er i så kommet frem til, at aftalen skal lyde på 12.000 kr. pr. md.?”

Kunden: ”Vi fik et opkald fra en af deres sælgere, og han fortalte, at det var det, som vi skulle bruge for at få succes med SEO – men der sker bare ikke noget”

MD: ”Jamen, jeg skal fortælle dig hvorfor. Jeres title tags er ikke optimeret, i har stort set ingen tekster på jeres kategorisider, jeres side er langsom, i kører ikke med HTTPS, i har fejl i schema.org markup og vigtigst af alt – i har ikke fået et nyt link til jeres side i de sidste 2 måneder. Jeg vil nok overveje at opsige aftalen med dem, hvis jeg var dig.”

Kunden: ”Det kan vi så ikke, da vi er bundet indtil januar 2019 – vi indgik en årsaftale”

MD: ”I indgik simpelthen en årsaftale på 144.000 kr. ex. moms baseret på et opkald fra en telefonsælger, som faktisk ikke har fortalt dig, hvad du får for dine penge?”

Kunden: ”Ja, jeg kan godt se, at det er et problem. Men jeg vidste jo ikke bedre, for han vidste mig deres fine referencer og udtalelser på deres hjemmeside – hvad skal jeg gøre?”

MD: ”Inden vi 2 overhovedet laver en aftale, så synes jeg, at du skal bede dem om at redegøre, hvad du får for dine penge, og de skal også redegøre, hvad du rent faktisk har fået for dine penge”

 

Eksempel 3

Sidste år havde jeg et møde med en kunde, som havde købt linkbuilding fra en kendt SEO ekspert. I 9 måneder havde han brugt lidt over 200.000 kr. på linkbuilding, og hans bedste resultat var en 8.plads på sit vigtigste søgeord. Han fortalte så, at han købte timer hos denne SEO ekspert til 1.200 kr./t, og han startede med 12 timer pr. md., men fik løbende øget sine timer. Han fik at vide, at det var det, som skulle til, men igen vidste han ikke, hvad han fik for pengene. Her er dialogen:

MD: ”Hvorfor købte du hos ham?

Kunden: ”Jamen, han er kendt, og jeg tænkte, at han må have godt styr på det”

MD: ”Ok, det lyder fair nok. Hvilket budget startede du med?”

Kunden: ”Jeg startede med 15.000 kr.pr. md., og efter et 2 måneder gik jeg op til 30.000 kr. pr. md., for jeg ville gerne have, at der skulle ske noget – men der gjorde der ikke. Så spurgte jeg ham 2 måneder efter, om det ville gå hurtigere, hvis jeg øgede budgettet til 50.000 kr. pr. md. – og han sagde ja”

MD: ”Så lad mig lige forstå det her korrekt. Efter 4 måneder havde du brugt godt 90.000 kr., og du havde ikke set mærkbare resultater endnu – så gav du ham endda større budgetter?”

Kunden: ”Ja, for jeg ville have resultater, men det har været mega spild af penge, så jeg opsagde aftalen med ham”

MD: ”Ja tak for kaffe. Hvad gjorde du så?”

Kunden: ”Så indgik jeg en aftale med (et stort SEO bureau, som køber links hos diverse medier herhjemme), og de fik 25.000 kr. pr. md. i 2 måneder, og jeg har fået 4 links – tænkte jo at det er bedst at købe links hos store sider”

MD: ”Jeg kan se, at du har fået et link fra BT, Søndagsavisen og 2 fra deres egne blogs. Var det ikke mening, at det hele skulle være fra store sider?”

Kunden: ”Jo, men det siger de også, at deres 2 blogs er”

MD: ”Ikke rigtigt. Ifølge Ahrefs har de ikke så mange indgående links, høj autoritet eller høj trafik - så prisen er ikke ligefrem retfærdiggjort”

 

Eksempel 4

I sidste uge talte jeg med en anden kunde, som havde okay placeringer, men manglende lige det sidste, og selvom han kontaktede mig, så var han stadig i tvivl omkring, hvorfor han skulle bruge sådan én som mig – her er dialogen:

Kunden: ”Nu har jeg læst din bog og et par af dine indlæg, og du virker kompetent, men jeg forstår ikke rigtig, hvad det er, du kan hjælpe med. Jeg har allerede en skribent, som har skrevet tekster, title tags og alt det der onsite. Min programmør har allerede hastighedsoptimeret siden, og vi har SSL på. Faktisk har vi fulgt din SEO guide rimelig godt – så hvad er det præcis, vi mere kan gøre på SEO, og hvad er det, du kan bidrage med?”

MD: ”Jamen først og fremmest, skide godt gået! Det er også derfor, at du har okay placeringer, netop fordi du har styr på onsite – men for at få topplaceringer, så skal du bruge links, og det er bl.a. det, som jeg kan hjælpe med”

Kunden: ”Jamen kan vi ikke bare skrive lidt bedre tekster og lave mere onsite optimering, så kommer topplaceringen af sig selv?”

MD: ”Det korte svar er nej. Hvis du ikke får links til din hjemmeside, så får du ikke topplaceringer.

Okay MD, hvad er din pointe med dette indlæg?

Min pointe er, at du, som køber SEO løsninger, bør have styr på de her 4 ting

1)

Få transparens i din aftale. Du er nød til at vide, hvad dine penge går til. Du har allerede transparens i din aftale med en AdWords konsulent, så hvorfor skulle du ikke have transparens i din SEO aftale?

 

2)

SEO optimering og linkbuilding er 2 forskellige ting. Som regel kan en SEO ekspert hjælpe med at få SEO optimeret din hjemmeside i løbet af de første 1-2 måneder – længere tid kræver det ikke. Så hvis du har et abonnement på 12 måneder, så skal du sikre dig, at dit abonnement indeholder linkbuilding også.

 

3)

Det tager ikke 12 måneder at skabe resultater, som kan mærkes. En dygtig SEO ekspert skal vurderes på 3-4 måneder – derfor bør den første aftale heller ikke være længere. Vi taler ikke nødvendigvis 1.pladsen på dette tidspunkt, men trafikken skal være til at mærke efter 3-4 måneder. Derefter kan man lave en længerevarende aftale

 

4)

Når det kommer til linkbuilding, så er det vigtigt at få klarhed over din aftale. Det kan lyde meget fristende, at man får linkbuilding som en del af en større samlet løsning (web, adwords, sociale medier, seo, hosting osv.), men faktum er, at linkbuilding kan være afgørende for dine placeringer på Google, og derfor skal det også have et separat budget og fokus. Du er nød til at få din udbyder til at kunne fortælle dig, hvilke slags links du kan få og hvor mange af dem.

 

Linkbuilding bliver det nye sort

Da jeg startede med linkbuilding i 2012, så var der ikke mange, som arbejdede med det. I dag er linkbuilding ganske udbredt, og fremover VIL SEO pakker/løsninger erstattet med linkbuilding pakker.

Selvom det er i mod Googles retningslinjer at købe links, hvilket det har været i næsten 2 årtier uden de store konsekvenser herhjemme, så er køb af links stadig en milliardindustri i verden, og i Danmark handles der med links i den grad, at selv større medier sælger sponsoreret indlæg (købelinks)

Du skal derfor forvente, at når telefonsælgere fremover ringer for at sælge dig SEO, så er sælgerenes salgsargumenter primært baseret på linkbuilding.

For vi er nu nået til en fase, at selv min webdesigner har lært at lave rimelig effektiv SEO på hans kundes hjemmeside, hyre en skribent til at skrive teksterne – så hvad kommer til at differentiere egne egenskaber med en SEO ekspert’s egenskaber?

Vil du lære mere om linkbuilding, så kan du læse denne guide https://www.dadkhah.dk/linkbuilding/

Jeg håber, at ovenstående giver lidt stof til eftertanke. Vil meget gerne høre, om du køber en SEO løsning, og om du har 100 % transparens i din aftale?

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Mohammad blogindlæg Skriv dig op