Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om Online Markedsføring

SEO Case: Så stor forskel er der på placeringerne på Google

Skrevet af:
22. juni 2017 | 4.826 Visninger | 9 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du? :

Amino Ekspertblog

Mohammad Dadkhah fra Klikko

Ekspertblogger på Amino om Online Markedsføring

Læs denne case igennem, og vurdér selv, om du skal stille dig tilfreds med blot en forsideplacering, eller om du skal satse på at få topplaceringer!

Til at starte med, så er det vigtigt for mig at understrege, at denne case ikke repræsenterer alle brancher eller alle søgninger på Google.

Det er en case på en hjemmeside, jeg har lavet til dels for at teste flere teorier:

- Kan man opnå topplacering på et exact-match-domain?

- Kan man opnå topplacering på mindre end 90 dage på et helt nyt domæne?

- Kan man opnå topplacering på en side udelukkende baseret på backlinks og uden den store PR og Sociale Medier tilstedeværelse?

Svaret er JA, det kan man godt - selv her i 2017 efter utallige algoritmeændringer gennem de sidste 5 år og alverdens SEO myter.

I Januar 2017 så jeg, at domænet ingefærshots.dk var ledigt, og da jeg så på Google KeyWord Planner, at der er cirka 22.000 søgninger i gns. hver måned på ordet "ingefærshot", så købte jeg domænet. 

Jeg tænkte, at jeg da helt klart skal have denne side i toppen på det ord, specielt med det domæne. Der er da meget trafik at hente.

I samme rum var min SEO kollega, Michael, som straks siger "Glem det.. Google rangerer ikke exact-match-domains så højt længere. Desuden har jeg forsøgt med den branche, det er pissesvært. Så jeg tør vædde med, at du ikke engang får den på forsiden".

Naturligvis går vi i en hedet debat omkring det, for min holdning var simpelt: "Hvis du har styr på dit onsite + offsite, så bør det helt klart være muligt - endda inden for 90 dage".

Så jeg måtte i gang med det samme, specielt med det påstand om de 90 dage. 

Mit udgangspunkt var, at hvis jeg laver en side, som virkelig giver noget værdi til brugerne, så bør den indekseres højt uden problemer.

Jeg tog fat om de vigtigste aspekter i min nye kæmpe seo guide, som du kan læse mere om på klikko.dk/seo,  men jeg vil gennemgå nogle af de mest essentielle ting her.

Første step var at få lavet en omfattende søgeordsanalyse, som bl.a. inkluderer Google KeyWord Planner, Google AutoFill og et par andre værktøjer, som jeg bruger.

Jeg vidste, at jeg ikke ville nå langt med en one-pager, så derfor fik jeg bikset en side sammen med rigtig meget info omkring ingefærshots generelt. Jeg vil have siden til at være et lille "videnscenter", men vigtigst af alt var søgeorde "ingefærshots" og "ingefærshot"

Camilla, som er en af de 90 freelanceskribenter, vi har tilknyttet, gik i gang med at skrive, og d. 26 januar 2017, efter en omgang Onsite SEO: Title Tag, Headings, Rich Snippets, Billedoptimering mm., havde jeg siden online - selvom den ikke er speciel køn at se på.

Blot et par dage senere var den registreret på Google, men den var på side 4.

Jeg havde ikke engang 1.pladsen, når jeg søgte på site:ingefærshots.dk

Michael frydede sig big time...

Men så påbegyndte jeg linkbuilding til siden, for både Michael og jeg var i det mindste enige om én ting. INGEN sider opnår topplaceringer uden backlinks.

Siden har fået links fra godt 50 domæner, lidt fra forskellige linkbuildingstrategier, og de første par links blev allerede opfanget af Ahrefs d. 05 februar 2017.

Som alle efterhånden ved, så tager det tid at komme på forsiden af Google, og ja i nogle brancher kan det tage 6-12+ måneder, men spørger du mig, så kan man opnå forsideplaceringer på de fleste brancher på blot få måneder, hvis man gør tingene korrekt!

Godt 2 måneder senere var siden på forsiden af Google på ordet "ingefærshots" på plads 7,3, men trafikken var sørgelig at se på.

Da jeg har sat Analytics op med Google Search Console, så kunne jeg selvfølgelig få dybdegående data, og her er øjebliksbilledet på ordet "ingefærshots" d. 14 april 2017.

Det skal lige understreges, at en CTR på 8,64 % på en placering 7,3 er meget flot, men helt ærligt.. 14 kliks. Selvom jeg havde opnået noget fedt, så skraldgrinte Michael af mig..

14 kliks var umiddelbart lidt sørgeligt at tænke på, så jeg fortsatte linkbuilding, og d. 03 maj 2017 ( altså godt 90 dage senere ) var ordet "ingefærshots" på 2.pladsen, og hold da ferie en forskel på tallene!

4 gange højere CTR og 7 gange flere kliks - så var Michael mundlam.

Men jeg var ikke tilfreds. Jeg ville ganske enkelt have 1.pladsen på ordet "ingefærshots" men vigtigst af alt, så var hovedvægten af søgningerne på ordet "ingefærshot". Den 29 maj 2017 rammer ordet "ingefærshot" 2.pladsen, og "ingefærhots" opnår 1.pladsen på Google.

Begge søgeord peaker for alvor i trafik d. 04 juni, og tallene taler sit sprog:

50,22 % i CTR, når du har 1. pladsen på Google mod en CTR på 8,64 %, når du har en 7.plads. Så sammenlign lige den CTR med en god CTR på en AdWords annonce. 

I gamle dage var jeg en varm fortaler for, at forsideplaceringer er målet. Nu er mit fokus ændret til, at forsideplaceringer blot er FØRSTE mål, og topplaceringer er absolut det vigtigste mål, og man stopper ikke, før man har nået det.

Lad os så få det simpliceret.. Hvad skal der til?

Søgeordsanalyse:

Først og fremmest er det vigtigt med en grundig søgeordsanalyse. Min største konkurrent på ordet "ingefærshots" var Meny.dk, som jeg var sikker på, at jeg ville overgå.

Sælger du Ray Ban briller, så kan du godt opnå 2.pladsen på ordet "Ray Ban", men du vil aldrig overgå Ray-ban.com selv på det ord. Derfor er det vigtigt at have styr på, hvilke søgeord, man skal satse på.

Skal du arbejde med 100 søgeord ad gangen? Nej. Hvis du har dine vigtigste søgeord i toppen, så vil du generere rigtig meget trafik på dem.

Erfaringen viser, at så snart et søgeord har bidt sig fast i toppen, så bliver den i toppen, så derefter kan du fokusere på nye søgeord.

For store sider arbejder jeg gerne med 10 søgeord ad gangen.

Få styr på din side:

Det er vigtigt, at du har styr på onsite SEO, og her er blot NOGLE af de vigtigste ting, du skal have styr på:

Hastighed, HTML/CSS optimering, SSL, Title Tags / Metabeskrivelser, Headings, Sitemap, Intern linkbuilding, Længere tekster, Struktureret data mm.

Alt det kan du som sagt læse på klikko.dk/seo - det er som at være til et SEO kursus - bare gratis.

Få backlinks til din side:

For nogle er backlinks en af de sværeste ting at forholde sig til, når det kommer til SEO.

For hvordan gør man? Hvordan får man backlinks, som virker? Hvem er bedst til linkbuilding?

Der er mange delte holdninger omkring linkbuilding og mange forskellige strategier, for der er mange måder at arbejde med arbejde med backlinks.

Her er den typiske fremgangsmåde blandt SEO eksperter i Danmark (ikke nødvendigvis udtømmende liste)

Blogs på drop domains

Der er utrolig mange SEO bureauer (jeg selv inkluderet), som gør brug af blogs, som er placeret på udgået domæner - selv nogle af dem, som påstår, at de ikke gør. Her er der ikke så meget fokus på, at linket kommer fra en relevant side, men at det kommer fra en autoritær side.

Links på blogs generelt er historisk noget, som har virket godt og virker stadig i dag, hvis det gøres på en korrekt måde. Et contextual link i en artikel er stadig noget af det stærkeste link, som du kan få, vel og mærke at domænet har noget autoritet. 

Blogs på relevante domæner

Så er der naturligvis en del, som arbejder i at have tematiseret blogs, dvs. en blog, som udelukkende omhandler ét emne. Fra den blog linker de så ud til kunden, og her er der primært fokus på relevans, da de ikke nødvendigvis altid er de mest autoritære sider.

PR

En anden metode, lidt mindre brugt, er at skrive en fed pressemeddelelse og udsende den i håb om, at nogle journalister opfanger historien og skriver om kunden på et nyhedssite. Her er fokus om at få et link fra en autoritær side, som samtidig kan generere trafik.

Content marketing / Link earning

En populær ( dog meget dyr og urealistisk for den lille hjemmeside/shop ) er at arbejde med Content Marketing eller det nyeste term: Link Earning. Her er fokus om at skabe noget fedt indhold på siden, som besøgende deler på de sociale medier og blogger om på deres side, og på den måde opnår man et link helt naturligt (fortjent) og uden at betale en SEO ekspert for at skaffe links.

Sponsorater

Sponsorater er umiddelbart lige til. Du støtter fx. redbarnet.dk, og de sætter dit logo på deres side og linker til din hjemmeside. Her er fokus meget på autoritet, men man skal også være opmærksom på, at linkværdien bliver formindsket en smule, når samme underside linker ud til rigtig mange sider.

Gratis blogs, linkkataloger

Gratis blogs og linkkataloger er lidt "old school", men der er stadig en del, som arbejder med dem. Man skal dog ikke uhæmmet tilmelde sig alle gratis blogs og linkkataloger, for ikke alle er lige gode. Men hvis du kender de stærkeste, så er der rigtig gode backlinks at hente på meget kort tid.

Profiler, Opslagsværker, Sociale Medier

Hvis man scouter nettet længe nok, så vil man opdage, at der faktisk er en del kæmpe sider med rigtig meget trafik og høj autoritet, hvor man kan opnå et DoFollow backlink. Det er ikke alle SEO bureauer, som arbejder med denne strategi, og det skyldes bl.a.:

1. Det er meget svært at finde disse hjemmesider.

2. Det er meget tidskrævende at arbejde med linkbuilding på denne måde.

Men finder man dem, så får man også nogle meget stærke links.

Hvad synes du om casen? Overrasker det dig, at der er så stor forskel på CTR på placeringerne?

Kunne du tænke dig at se flere SEO cases?

saxis

Læs også


Kommentarer

Magnus B   den 22-06-2017 kl. 09:29

Fed case!

Er kommentaren brugbar? 4 0
Sydalarm.dk   den 22-06-2017 kl. 10:32

Fedt at læse - det sætter helt sikkert tingene i perspektiv. :)

Er kommentaren brugbar? 5 0
Tommy Petersen   den 22-06-2017 kl. 13:33

Super godt indlæg.

Det er dejligt at få underbygget mine egne tanker og ikke mindst erfaringer om dette emne.

Jeg ser også at det der virkeligt rykker en placering fra bunden af Google side 1, og op på de første pladser er en høj CTR og lav bounce rate. Så titel og beskrivelse har i mine øjne aldrig været vigtigere.

Er kommentaren brugbar? 4 0
PashminaWear   den 01-08-2017 kl. 11:14

Hej Mohammad,

Tak for en fin artikel. Inspireret af din fremgangsmåde vil jeg forsøge at få https://www.cashmere.dk op på side 1. Jeg har netop overtaget domænet.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Lars Mikkelsen   den 01-08-2017 kl. 12:54

Bare en lille sidebemærkning...

Jeg lavede landeplagen der cirkulerede i 2015 på Facebook.

https://www.facebook.com/mobilopskrifter

Den nåede over 2.000.000 mennesker.

Der var 35.000 delinger.

Der var 16.000 "synes godt om".

Senere kom den originale opskrift her. http://a24.dk/content/84-ingefaer-shot-en-drik-der-booster-kroppen

Men jeg synes da også din artikel er spændende og din side med Ingefær da også :-) . Det er sjovt hvor meget Ingefær betyder for rigtig mange.

Er kommentaren brugbar? 2 0
Mohammad Dadkhah   den 02-08-2017 kl. 15:25

Tak for feedback. Jeg er allerede i gang med en ny SEO case, lidt større case, som jeg vil dele med jer her i efteråret.

Husk nu at køre tjeklisten igennem på https://www.klikko.dk/seo

Iøvrigt har jeg lavet et værktøj (vejledende), som man kan bruge på at sammenligne AdWords vs SEO.

Se https://www.klikko.dk/adwords-vs-seo/ lidt længere ned på siden.

Tag søgevolumen fra KeyWord Planner, kombinér med dit eget data og se resultatet.

Selv hvis det ikke er op til 50 %, som klikker på 1.pladsen, men fx. kun 30 %, så er det stadig vildt, hvor stor forskel der er på SEO trafik og AdWords trafik.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Rasmus Glenvig   den 14-08-2017 kl. 15:05

Tak for en inspirerende case, Mohammad.

Er selv blevet inspireret til, at afprøve noget a la det, som du lavede med ingefærshots.dk, for at blive klogere på SEO :)

Mvh

Rasmus, Memorize

Er kommentaren brugbar? 1 0
UlrikSB   den 29-08-2017 kl. 16:41

Hej Mohammad tak for en super spændende case, som igen viser, at det er afgørende at få hjælp og inspiration af de bedste når vi taler om SEO. Tak for det!

Men hvem er bedst til de forskellige discipliner inden for SEO? Kan du pege på nogen som ud over dig selv er skarpe på Linkbuilding?

Indenfor de næste par uger kickstarter jeg Supana.com 's SEO topliste så lad mig høre hvis jeg har overset relevante bureauer. Se mere her:

https://supana.com/da/top/2520/sogemaskineoptimering-seo/overview

Er kommentaren brugbar? 1 0
Jacob   den 09-09-2017 kl. 21:42

Nu er Linkbuilding jo yderst uetisk, og jeg krummer næsten tær ved, at tænke på de mulige skader, som dit experimenter kan have forvoldt på konkurrence sider. Der kommer vel en dag, hvor den slags vil blive retsforfulgt.

Er kommentaren brugbar? 2 0
 

Tilføj en kommentar

 

 
For at holde spammere ude, fortæl os hvad er: syv + fire =
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 

Om denne blog


Få besked når Mohammad skriver


Om

Med 12 års erfaring i Online Markedsføring, har Mohammad Dadkhah opnået en meget unik viden.

Kunderne igennem tiden tæller alt fra Fullrate A/S, Scor ApS, Enalyzer A/S, Ekspres Bank A/S, Danske Konferencecentre A/S, Ikano Bank A/S, Bedre Begravelse ApS, GlaxoSmithKline A/S, Byggecentrum A/S og mange flere.

Mohammad har sin ekspertise inden for Google AdWords, SEO og Google Analytics samt at udarbejde og eksekvere digitale strategier.

Download hans nye bog, Marketingbogen 2.0, helt gratis.

Læs hans nye kæmpe SEO guide på klikko.dk/seo

Download en gratis smagsprøve på hans nye SEO produkt Outreach

Følg ham på:
https://www.facebook.com/onlineeksperten/