Meget ofte når jeg taler med iværksættere, kommer vi ind på emnet og tankegangen bag:
”Den lille forskel med den store virkning”.
Lad mig give dig et par eksempler:
Når en hest vinder et væddeløb; er den så dobbelt så hurtigt som nr. 2?
Nej; den er oftest blot ”et mulehår” bedre end nr. 2.
Når en formel 1 kører vinder et løb, er køreren/bilen så dobbelt så hurtig som nr. 2?
Nej; den er oftest blot nogle få hundrededele af et sekund hurtigere end nr. 2.
Når styrtløberen vinder et styrtløb, er han/hun så dobbelt så hurtig som nr. 2?
Nej; som oftest blot igen nogle få hundrededele af et sekund hurtigere.
Hvor er det så ”den lille forskel med den helt store virkning” ligger?
Den ligger i præmien.
Og i professionel sport ligger forskellen i pengebeløbet.
Der er kæmpe forskel på pengepræmien på at blive nr. 1 og blive nr. 2
Hvordan hænger det så sammen med iværksætterverdenen?
Meget simpelt.
I iværksætterverdenen tæller kun guldmedaljen.
For guldmedaljen = ordren.
Det er alt eller intet.
Så skal du være bedre end dine konkurrenter?
Det simple svar er: JA DA.
Skal du være dobbelt så hurtig, dobbelt så god, dobbelt så billig, dobbelt så? osv.
Nej da.
Du skal meget ofte kun være ”et mulehår” bedre end dine konkurrenter.
Derfor: ”Den lille forskel med den store virkning”
Den virkelige udfordring ligger så i:
Hvordan får du fanget og fortalt til dine potentielle kunder, at du er et ”mulehår” bedre end dine konkurrenter. Og det er dig, der skal løbe med guldmedaljen og ikke sølvmedaljen?
Det er her tankegangen bag ”Differentier eller Dø” kommer ind.
Kan du huske de Olympiske Lege i Mexico i 1968? Kan du huske højdespringskonkurrencen? Kan du huske, da Dich Fosbury vandt højdespringskonkurrencen ved at springe over - med ryggen til overliggeren.
Sprang Dick Fosbury dobbelt så højt som Nr. 2?
Nej; han var ”et mulehår” bedre end nr. 2.
Han vandt højdespringskonkurrencen med 2 cm.
Og tog Verden med storm.
Det er et parade eksempel på ”Differentier eller Dø”.
Kan du huske det?
Hvorfor?
Fordi Dick Fosbury skilte sig ud fra mængden.
Han differentierede sig.
Så hvordan skiller du dig så ud fra mængden og løber med guldmedaljen?
Det gør du ved at differentiere dig og samtidig være ”et mulehår” bedre end dine konkurrenter.
Hvis du ønsker inspiration og ideer på, hvordan du ”Differentier eller Dø”. Så klik på et af billederne i min profiltekst her ved siden af denne blog 😀
Afstanden mellem drøm og realitet – den hedder handling.
Mange venlige (iværksætter) hilsner,
Mogens
PS. Du kan også lytte til 2 længere podcasts, jeg har lavet sammen med organisationen ”Danske Soloselvstændige” om de værktøjer, metoder og mindsets jeg har anvendt til at ”Differentier eller Dø” og komme helskindet gennem ikke så få kriser de sidste 48 år. Du finder de 2 podcasts på deres hjemmeside.