Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Mogens Bertelsen fra www.succesportalen.dk Hvorfor nogle iværksættere er mere succesfulde end andre

Hvorfor nogle iværksættere er mere succesfulde end andre

2.431 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
07 January 2021

Findes der nogle tidløse universelle principper/love om forretningssucces? Ligesom der findes nogle tidløse matematiske, fysiske, mekaniske og el love.

Et eksempel, som alle kender er tyngdeloven.

Uanset om du kender eksistensen af tyngdeloven eller ej.

Så findes den.

Og den virker – hver gang og altid.

Kender du udtrykket: ”Den lille forskel med den store virkning”?

Som i: ”Små forskelle kan føre til meget store forskelle i dine resultater”

I f.eks. idrættens verden er der enormt store forskelle i pengepræmierne på at blive nr. 1 og blive nr. 3. Men er nr. 1 f.eks. dobbelt så god/stærk/hurtig som nr. 3?

Nej vel.

Ofte kun nogle ganske få % bedre/hurtigere/stærkere.

Det samme gør sig gældende i iværksætterverdenen.

Små forskelle i dit repertoire af viden, talent, visdom, erfaring, perspektiver giver dig store forskelle i din indkomst og andre resultater i livet.

Derfor: ”Små forskelle kan føre til meget store forskelle i dine resultater”

(I parentes bemærket er det derfor jeg har mindsettet: ”Forbedring har ingen målstreg”).

Nå; tilbage til om der findes nogle tidløse universelle principper/love om forretningssucces.

Metaforisk udtrykt: Hvis du taster det rigtige telefonnummer, kommer du igennem til den rigtige person. Hvis du – uanset hvor begavet du er - taster det forkerte telefonnummer, kommer du enten ikke igennem eller kommer igennem til den forkerte person.

Som i; bryder du de universelle tidløse love – enten fordi du ikke kender dem eller du ignorerer dem, så risikerer du et liv med masser af frustrationer og (lærerige) fiaskoer.

Så hvad er den universelle og tidløse lov over dem alle:

LOVEN OM ÅRSAG OG VIRKNING.

Og det betyder ganske enkelt: Alt sker af en grund. For enhver virkning er der en årsag. Uanset om du kender årsagen eller ej.

Denne universelle lov stammer helt tilbage fra den græske filosof Aristoteles, som levede fra 384 før Kristus til 322 før Kristus.

Udtrykt på almindeligt dansk: Årsagen til virkningen er dine tanker og handlinger.

Dine tanker er den drivende kraft i dit liv.

Lad os prøve at erstatte årsag med tanker. Og virkning med resultater.

Så ser formlen sådan ud:

Tanker = Resultater

Hvordan kan du så rent praktisk anvende loven om årsag og virkning:

  1. Undersøg dit personlige årsags- og virkningsforhold indenfor det/de områder, hvor du ønsker forbedring.
  2. Beslut dig for at undersøge, fokuserer på og gøre det, som andre succesfulde mennesker har gjort før dig.
  3. Giv ikke op. Når du tænker og handler, som andre har gjort før dig, vil du på et tidspunkt opnå det samme resultat (også de dårlige).

Lad mig slutte denne artikel med:

”Omgå dig derfor med de rigtige mennesker”.

Nemlig de mennesker, som i din optik allerede er succesfulde og har nogle erfaringer, kompetencer, viden, perspektiver, som du har brug for.

Og allerbedst de mennesker, som er ”gået vejen” før dig.

Afstanden mellem drøm og realitet – det er handling.

Mange venlige iværksætter hilsener,

Mogens

PS. Jeg kan desuden varmt anbefale dig at læse denne artikel:

DE TO SÆTNINGER, SOM DU BØR SLETTE, NÅR DU VIL VÆRE 100% ANSVARLIG FOR ALT DIT LIV

 

 

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mogens skriver Skriv dig op