Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Mogens Bertelsen fra www.succesportalen.dk ADVARSEL. SÅDAN DRÆBER DU LANGSOMT DIN VIRKSOMHED.

ADVARSEL. SÅDAN DRÆBER DU LANGSOMT DIN VIRKSOMHED.

1.429 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
22 October 2020

Én af mine personlige værdier er: Afstanden mellem drøm og realitet – den hedder handling”.

Men bag dit mindset ligger jo også:

For at opnå et hvilket som helt mål, du har sat dig – kommer du ikke udenom at fokusere.

Specielt at fokusere på de (få) emner, som er strategisk essentielle for din virksomhed.

At du tænker – og handler - som en strategisk iværksætter.

Jeg tager – desværre – alt for ofte mig selv i:

”Hvad kan jeg ellers gøre”?

”Hvor skal den næste mulighed komme fra”?

Det er for mig meget ufokuseret.

Nu har jeg vænnet mig til ofte i stedet at stille spørgsmålet:

”Hvad er det mindste jeg kan gøre, for at virkeliggøre min vision”?

Jeg tænker, at de fleste iværksættere kan nikke genkendende til:

”Aldrig har mulighederne været større end de i dag”

Og der er sikkert også rigtigt.

Men bagsiden af medaljen er, at du risikerer at blive meget ufokuseret ved konstant at søge efter muligheder.

Det er derfor, at det er så vigtigt, at du tænker og handler strategisk.

(Strategi er hvad og taktik er hvordan).

Så er du fokuseret?

Prøv at reflektere lidt over de her spørgsmål:

Keder du dig hurtigt, når du ikke sidder foran din computer?

Finder du det vanskeligt at fokusere på løsningen af en enkelt opgave i mere end 1 time?

Søger du konstant efter teknologiske løsninger på alverdens ting?

Kan du sidde og læse en bog eller et langt blogindlæg (som dette) uden at dine tanker flyver i alle retninger. Som f.eks. at du trænger nu også til at komme til frisøren?

Mister du alt for hurtigt tålmodigheden, når du deltager i lange samtaler om et eller andet emne?

Søger du kun lokaliteter – udenfor dit kontor – hvor du har wi-fi forbindelse?

Læser du kun dette blogindlæg på grund af overskriften: ”Advarsel. Sådan dræber du langsomt din virksomhed”? Og blev distraheret fra, hvad du netop var i gang med?

Hvis du kan svare JA til bare et af spørgsmålene, så tænker jeg, at du er sårbar for truslen om manglende fokus.

Er det ikke sådan, at vi alle sammen er omgivet af ganske meget, som let stjæler vores opmærksomhed. Vi føler, at vi har travlt – men vi er ikke særlig produktive.

Pointen er: At lader du dig distrahere fra dine essentielle strategiske opgaver, så får du for sjældent gjort noget meningsfyldt for din virksomhed.

En anden pointe er: Når du ønsker en succesfuld virksomhed, så kommer du ikke udenom at ”motionere” dine evner til at fokusere.

Kun på den måde opnår du dine (virksomheds)mål på kortest mulig tid.

Så derfor: Mangel på fokus dræber langsomt – men sikkert - din virksomhed.

Og du risikerer at blive ”slave af distraktioner”.

Lad mig foreslå, at dit fokus bør ligge på at udvikle en kernesund strategi.

Eller sagt på en anden måde: Du har ikke en kernesund strategi, før du samtidig bestemmer dig for, hvad du ikke skal fokusere på.

For når du mister fokus, fører det vel også til masser af overspringshandlinger og meget forsinkede projekter.

Fordi du ganske enkelt lader dig distrahere alt for ofte.

Håber ikke, at jeg nu har motiveret dig til fremover ikke at læse mine blogindlæg her på Amino 😀😀

En sidste pointe: En strategisk iværksætter motioner konstant – også - evnen til at fokusere og lukke distraktioner ude.

Tak fordi du valgte at lade dig distrahere og læse dette blogindlæg helt hertil 😀

Håber at du fandt inspiration.

Mange venlige iværksætter hilsner,

Mogens

 

 

 

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mogens skriver Skriv dig op