Her er det bedste – og mest simple værktøj – du både kan anvende til at løse dine største udfordringer eller opnå dine største virksomhedsmål. Alt hvad du skal bruge er papir og blyant.
Lidt frækt har jeg valgt at navngive tankeværktøjet:
DIN NÆSTE MILLION – HVORDAN DU SKABER 20 (PROFITABLE) IDEER PÅ 20 MINUTTER
HER HVORDAN DU GØR:
Tag et (akut) problem for din virksomhed eller et (akut) mål for din virksomhed og skriv det ned udtrykt som et spørgsmål - øverst på et stykke papir.
Lad mig give dig et eksempel.
Du ønsker flere profitable kunder.
TRIN 1: VÆR MEGET SPECIFIK
De her spørgsmål dur ikke:
Hvad kan jeg gøre for at få flere profitable kunder?
Hvad kan jeg gøre for at øge salget?
Skriv i stedet f.eks.:
Hvad kan jeg gøre for at øge salget med 10% de næste 30 dage i forhold til sidste måned?
Eller
Hvordan kan jeg øge salget med 25% over de næste 90 dage i forhold til de sidste 90 dage?
TRIN 2: SKRIV 20 SVAR PÅ SPØRGSMÅLET.
De første 3 – 5 svar falder dig sikkert ganske let.
- F.eks. tale med 25 % flere potentielle kunder
- F.eks. skabe 25% flere henvisninger fra eksisterende kunder
- F.eks. få eksisterende kunder til at købe 25 % mere ved hver ordre (mersalg)
De næste 3 – 5 svar bliver – sandsynligvis – noget vanskeligere.
F.eks. et bedre system til at generere 25% flere kvalificerede potentielle kunder
F.eks. finde og eliminerer de 5 største indvendinger, som dine potentielle kunder har for ikke at købe dit produkt eller serviceydelse.
De sidste 10 svar vil - sandsynligvis – udfordre dig ganske meget.
Næsten som at klemme blod ud af en sten.
Og hvorfor?
Måske fordi du ikke er vant til den slags kreativ og kritisk tænkning.
Ligesom når du starter i Fitness centret.
Din instruktør giver dig nogle øvelser med f.eks. en bold eller en hulahopring.
Det går bare af h…… til de første mange gange.
Men efter en periode håndterer du øvelserne med bravur.
Sådan kommer det også til at gå med din kreative og kritiske tænkning.
Forslag:
Har du medarbejdere; så gør øvelsen sammen med dine medarbejdere.
Er du med i f.eks. et erhvervsnetværk; så gør øvelsen sammen med dine netværkskolleger.
Jo før du kommer i gang og gør denne øvelse til en vane; jo hurtigere får du de rigtig gode ideer.
SÅ TRIN 1:
Skriv dit største (specifikke - akutte)) problem eller dit største (specifikke – akutte) mål ned i form af et spørgsmål.
SÅ TRIN 2:
Tving dig selv til at komme op med 20 besvarelser.
SÅ TRIN 3:
Find det ene svar, som giver mest mening i situationen: OG IMPLEMENTER IDEEN ALLEREDE I DAG.
Lad mig give dig et eksempel:
I ovennævnte eksempel har du besluttet dig for at reducere dine potentielle kunders 5 største indvendinger for at købe hos dig.
Det kunne f.eks. være prisen.
Det du så gør nu, er at kontakte nogle af dine bedste kunder og får dem til at give dig en anbefaling, som besvarer de største indvendinger fra potentielle kunder – f.eks. prisen.
Og fremadrettet viser/bruger du den anbefaling i fremtidige præsentationer, annoncer osv.,
Online/offline.
Lad os prøve med lidt ”talgymnastik”
Du starter hver arbejdsdag med et brændende (akut og specifik) spørgsmål.
Hver dag kommer du frem til 20 ideer/svar til enten en udfordring eller et mål.
20 ideer om dagen = 100 ideer om ugen
20 ideer om dagen = 400 ideer om måneden
20 ideer om dagen = 4.600 ideer det næste år – du holder sikkert også lidt ferie 😉😎
Forestil dig at du implementerer én ide om dagen.
Det er 5 ideer om ugen
Det er 20 ideer om måneden
Det er 240 ideer om året
Hvor mange af dine konkurrenter tror du udøver denne form for kritisk og kreativ tænkning?
Tænker du at denne øvelse vil ”give ro i maven” her og nu og når den nuværende krise er overstået?
At det er dig der løber med ordrerne.
Hvornår skal du i gang?
Hva´ med allerede i dag?
Kan det altid lade sig gøre med 20 ideer på 20 minutter.
Måske. Måske ikke.
Men stiller du dig selv dit mest brændende (akutte og specifikke) spørgsmål fra morgenstunden.
Hvornår tror du så de første svar kommer?
- Kunne det være, når du børster tænder?
- Kunne det være, når du står under bruseren?
- Kunne det være, når du spiser morgenmad med ”din bedre halvdel”.
- Kunne det være, når du taler med en medarbejder?
- Kunne det være, når du er på vej til kontoret?
- Kunne det være, når du taler med din strategimentor?
Alle de bedste ønsker herfra.
Mange venlige (og profitable) hilsner,
Mogens
PS. Jeg har selv brugt dette værktøj til at skabe de næste 20 blogindlæg på Amino.