Ringer din telefon med potentielle kunder, som gerne vil afgive en ordre? Eller sidder du aggressivt og forgæves venter på at telefonen ringer? Eller sidder du med en liste på 100 potentielle kunder, som du skal i gang med at ringe til – cold calle?
Eller har du gennem tider givet dine potentielle kunder så meget værdi, at det er dem, der ringer til dig for at afgive en ordre?
Du er sikkert ikke i tvivl om, at sandsynligheden er meget, meget større for en ordre, når potentielle kunder ringer til dig. End hvis du ringer til potentielle kunder.
Kunne det her være et scenarie, du kender?
I en længere periode har du ”plukket alle de lavt hængende frugter”. Klappet dig selv på skulderen og sagt: ”Hold da kæft hvor er jeg god til det med salg og markedsføring”
Så vågner du op en dag. Der er ikke flere ”lavt hængende frugter”
Shit. Hva´ nu?
- Du har ikke lige fået opbygget noget på de sociale platforme
- Du har ikke lige fået nogen af dine glade kunder til at give dig en anbefaling
- Du har heller ikke lige sådan rigtig fået opbygget et godt renomme
- Du bevæger dig i et yderst konkurrencepræget marked. Og potentielle kunder kan ikke rigtig kende forskel på dig og dine konkurrenter
- Og du følger måske heller ikke rigtig op på bestående kunder. Hva` fan`. De har jo betalt og fået leveret varen.
- Og det der med et velgennemtestet USP og elevatortale. Det har du ikke lige fået øvet og testet.
- Og meget mere i den boldgade
Og lige pludselig kom der Gud hjælpe mig en nystartet konkurrent. Som var så sulten, at han/hun underbyder dig.
Men en sådan eller lignende situation passer selvfølgelig ikke på dig.
For du har nemlig i god tid bandlyst alt, hvad der ligner cold calling.
I stedet har du bl.a.
- Leveret konstant værdi til både potentielle kunder; men specielt også til eksisterende kunder
- Brugt de sociale medier til at udbrede dine marketingbudskaber
- Opbygget et renomme og en proces, så dine nuværende kunder gladelig anbefaler dig, din virksomhed og dine produkter til andre.
- Og meget mere i den boldgade
Alt i alt har du selvfølgelig fra dag 1 i din iværksætterkarriere arbejdet med:
Det rigtige budskab, til den rigtige gruppe af mennesker, leveret gennem de rigtige medier (trafikkanaler) i den rigtige sekvens og på det rigtige tidspunkt.
Eller har du?
Hvis du er godt og grundig træt af, at det er dig, der hele tiden skal ringe og bede om en ordre. Og ikke at det er dine potentielle kunder, der ringer til dig for at afgive en ordre eller i det mindste vil tale med dig. Elle har hævet hånden og sagt: ”Jeg er interesseret”
Så skal anbefalinger i dag være, at du for alvor gør dig overvejelser og begynder at teste. Og sågar arbejder ”røven ud af bukserne” på:
Det rigtige budskab, til den rigtige gruppe af mennesker, leveret gennem de rigtige medier (trafikkanaler) i den rigtige sekvens og på det rigtige tidspunkt.
Tak fordi du kom helt hertil.
Afstanden mellem drøm og realitet – den hedder handling.
Med venlig iværksætter hilsen
Mogens
PS. Hvad er i grunden din største udfordring. Det rigtige budskab? Den rigtige gruppe af mennesker? De rigtige trafikkanaler? Eller er du bare alt for dårlig til at levere værdi og følge op på det rigtige tidspunkt i den rigtige sekvens?