Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Mogens Bertelsen fra www.succesportalen.dk Hold da kæft hvor har jeg dummet mig mange gange. Her er nogle stykker af de værste

Hold da kæft hvor har jeg dummet mig mange gange. Her er nogle stykker af de værste

2,595 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
23 December 2016

Som ung iværksætter var jeg heldigvis meget ubevidst inkompetent om det at starte og gøre en virksomhed levedygtig. Endsige vækste en virksomhed.

Ellers var jeg sikkert aldrig blevet iværksætter.

Men jeg gik meget hurtigt til at være meget bevidst inkompetent.

Dengang hver dag nye oplevelser fra ”at være oppe i spinatbedet”

Heldigvis lærte jeg også hurtigt at sige: ”Undskyld. Jeg tog fejl. Hvad kan jeg lære af det. Og lad mig så komme videre.”

Jeg er stadig ”oppe i spinatbedet” med jævne mellemrum.

Men med alderen siger jeg ikke mere ”oppe i spinatbedet. Eller jeg har dummet mig”

Nu siger jeg om det samme: ”Hovsa. Det var da vist et uventet resultat”. Med et stort smil på læben.

Tja. Nok lidt besynderligt.

Nå; men her et lille udpluk at ”mine dummerter”

1. ”Afstanden mellem drøm og realitet – den hedder handling.”

Det har alle dage være min foretrukne leveregel. Men som ung, uerfaren og inkompetent. Ja; så handlede jeg lige med det samme. Som i LIGE NU. Med det resultat at ”jeg havnede i spinatbedet lidt for ofte”

Jeg havde helt glemt et af min mors gode råd: ”Skulle du ikke lige tage og sove på det, unge mand”

Eller på godt jysk: ”Hva´ med lige at vende skråen”

Men selvfølgelig ikke ret længe. For handles; det skal der.

2. ”Manglende testning”

Dengang – tilbage før årtusindskiftet – kunne det jo tage herre lang tid, inden jeg kunne se resultatet af f.eks. annoncekampagner i fagblade, nye brochurer o. lign.

Den tid er heldigvis fordi. Nu kan jeg teste alle mulige marketingbudskaber i den digitale verden. Og få resultater hurtigt, effektivt og meget billigt.

Så der er absolut ingen gode undskyldninger for ikke at teste annoncer, overskrifter, ord, salgstilbud, websites osv. osv.

Her hvad jeg lærte: ”Virker det ikke småt. Ja; så virket det heller ikke stort”

3. ”Manglende differentiering”

Da jeg startede var mine konkurrenter økonomisk meget stærkere, klogere og smartere end mig. Og de ”var rigtig onde” ved mig.

Men da først ”Muren” faldt og internettet for alvor kom til at virke. Ja: så skal jeg hilse og sige, at jeg virkelig oplevede at, nu var det ikke bare mine danske konkurrenter, som ”var onde” ved mig.

De store ”slemme udenlandske drenge” ville mig det heller ikke godt.

Så lærte jeg for alvor betydningen af KLARHED og DIFFERENTIERING.

Og nu var det pludselig mig, der ”var rigtig ond” ved alle mine konkurrenter.

4. ”Manglende opfølgning”

For helvede hvor har manglende opfølgning til tider gjort rigtig ondt. I min konstante jagt på nye kunder – indenlands og udenlands – overså jeg til tider, hvor vigtig kontakten til gode, loyale kunder var.

Specielt husker jeg en kunde med en årlig omsætning på ca. 300.000 kroner med et godt dækningsbidrag. Ham glemte jeg. Og en dag var han væk.

Det er nu 15 år siden. Så regnestykket er ganske enkelt: Manglende omsætning på 15 x 300.000 kroner = 4.500.000 kroner og et dækningsbidrag på mindst 1.500.000 kroner.

UHA. UHA.

5. ”Det ved jeg godt. Kom nu til sagen”

Efter en 15 – 20 år som succesfuld iværksætter. Og med mindsettet: ”Livslang læring”. Ja; så deltog jeg stadig i masser af kurser, workshops, seminarer, foredrag osv.

En dag, jeg kom tilbage fra et foredrag, spurgte en af mine medarbejdere: ”Nå; hvad handlede foredraget så om. Og hvad lærte du?”

Det stod helt stille. Det kunne jeg simpelt hen ikke give et ordentligt svar på.

Flovt.

Indtil jeg kom til at tænke på, at jeg allerede efter ca. ½ time af foredraget tænkte: ”Det ved jeg alt sammen godt. Kom nu til sagen”

Jeg havde simpelt hen lukket ned for al læring.

Og mon jeg ikke også var blevet lidt for højrøvet og bedrevidende.

Så mindsettet blev det ændret til: ”Det lyder interessant. Hvordan mon jeg kan omsætte det i min virksomhed”?

Og så er vi tilbage ved ”Afstanden mellem drøm og realitet – den hedder handling”

Ønsker dig og dine en rigtig glædelig jul og et 2017 fyldt med masser af vidunderlige oplevelser.

Med venlig iværksætter hilsen

Mogens

PS. Måske du også har lyst til at dele lidt ud af dine: ”Hold da kæft, hvor har jeg dummet mig”

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mogens skriver Skriv dig op
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere