Måske du kan nikke genkendende til den her?
Du er godt i gang med din virksomhed. Men det går ikke helt, som du gerne vil ha` det. Dine annoncer sælger ikke så godt, som du var blevet lovet. Dine salgsbreve generer ikke den respons, du havde regnet med. Dine e-mails bliver ikke rigtig åbnet. I det hele taget halter salget. Tvivlen begynder at snige sig ind. Og spørgsmålene begynder at komme:
- ”Mon jeg har valgt den rigtige niche?”
- ”Jeg har også lidt vanskeligt ved at bestemme mig for en niche”
- ”Jeg ved ikke rigtig hvilken niche, jeg skal gå efter”
- ”Jeg kan ikke helt beslutte mig for, hvilken niche skal jeg vælge”
Kender du de tanker?
Da jeg begyndte at rejse rigtig meget i midten af 1980´erne for at opbygge eksport, var jeg ikke særlig gode venner med SAS. Især pga. deres prispolitik overfor små erhvervsdrivende. For at spare penge, fløj jeg derfor ofte ud fra Hamborg. Og en fredag aften landede jeg i Hamborg efter en længere udlandsrejse.
Hvad skete der, da jeg ville starte min bil?
Bare ingenting.
S-l-e-t ingenting.
Og hvad var problemet? Mit batteri var fuldstændigt dødt.
Så uanset om du har den flotteste bil med den bedste motor – så flytter bilen sig ikke en meter, når batteriet er dødt.
Er det ikke det samme med din virksomhed? Din virksomhed flytter sig heller ikke bare en meter, hvis ikke du har den rigtige niche.
De bedste produkter, den flotteste website, den bedste marketing osv. virker ikke, hvis din niche ikke er rigtig.
Er din niche rigtig, bliver alt andet i din virksomhed ikke så lidt lettere.
Men hvad er en niche i grunden?
Her er hvad den danske ordbog fortæller:
- ”Fordybning i en mur eller væg, fx som udvidelse af et rum eller som dekorativt element”
- ”Lille aflukke indrettet op ad væggen i (hjørnet af) et rum og afgrænset fra dette ved hjælp af skillevægge i siderne og fx udstyret med en vask, mønttelefon eller kogeplade”
- ”Snævert område inden for et erhverv eller en kunstretning, ofte attraktivt fordi det umiddelbart ikke har andres bevågenhed”
Men mere vigtigt for dig og mig:
DINE PRODUKTER ELLER SERVICEYDELSER UDFYLDER NICHER I MARKEDET
Hvad siger du til denne definition af en markeds niche:
”Et udækket behov hos mange mennesker, som dit produkt eller serviceydelse kan opfylde”
Her er min erfaring:
Forkert: ”Nicher er ikke noget, du beslutter dig for at gå efter eller bestemmer dig for”
Rigtigt: ”Nicher er at finde og opfylde et udækket behov, som mange mennesker har”
Og hvad betyder det så: ”Gå ud og find en gruppe af mennesker, som har et udækket behov, som dit produkt eller serviceydelse kan opfylde”
Lad mig give dig min historie om, hvordan jeg i begyndesen af 1970´erne opdagede min niche.
Jeg overtog i 1972 min fars lille nysartede virksomhed – 19 år gammel. Havde ingen anelse om, hvad en niche er. Jeg skulle bare fortsætte med at prøve at sælge naturtarme og krydderiblandinger til alle mulige andelsslagterier med pølseproduktion og pølsefabrikker i Danmark. Lang historie kort. Det kunne jeg ikke finde ud. Men jeg blev alligevel ved.
På en af mine mange ture rundt i Danmark, ”cold callede” jeg også i 1975 indehaveren af en lille pølsefabrik i Haderslev. Han havde også en traditionel slagterforretning- Efter at have besøgt indehaveren mange gange. Fået opbygget tillid og troværdighed, sagde han en dag til mig: ”Mogens, der er et kæmpe udækket behov hos private slagtermestre i Danmark for at lære alt om hjemmelavet pølseproduktion. Så kan alle mine slagtermester kolleger lære at lave rigtig gode hjemmelavede pølser, kan de meget bedre konkurrere mod de fremstormende supermarkeder. Vi mister kødsalg hver dag. Og der lukker slagterforretninger hver uge. Jeg lærer dem alt om pølseproduktion, og du skal levere dine blandingerne og tarmene til produktionen”
Problem: ”Vi mister kødsalg og mange slagterbutikker lukker”
Løsning: ”Hjemmelavede pølseprodukter med mine krydderi- og hjælpestofblandinger og tarme”
BINGO. Min niche.
”Gå ud og find en gruppe af mennesker, som har et udækket behov, som dit produkt eller serviceydelse kan opfylde”
5 år senere var mit firma langt, langt den største leverandør af krydderi- og hjælpestofblandinger samt tarme til de danske private slagtermestre´s hjemmelavede pølser.
Og var det stadig, da jeg solgte mine virksomheder i 2011.
Alt sammen fordi jeg gik ud og fandt en gruppe af mennesker, som havde et udækket behov, som mine produkter kunne opfylde.
Mine hovedpointer med dette blogindlæg:
1) Nicher er ikke noget du vælger – og de er ikke hvad du gerne vil have de skal være
2) Nicher er behov – udækkede behov ofte fyldt med problemer og frustrationer
3) Nicher opdages og udvikles
Og sagt med andre ord: Din niche er demografi (hvem) + problem (hvad)
Lad mig give dig et eksempel:
Ingen niche:
Mine kunder er alle, der er interesseret i at lave hjemmelavet pølseproduktion.
Lidt bedre niche:
Mine kunder er slagtere, der vil have mere gang i deres hjemmelavet pølseproduktion
Præcis niche:
Mine kunder er åbensindede, ambitiøse private slagtermestre i Jylland, der kun vil sælge hjemmelavede håndværkerfremstillede pølser over disken i deres egne butikker. Og som har de rigtige produktionsmaskiner.
Inden jeg slipper dig, får du her en lille øvelse:
Besvar dette spørgsmål:
”Jeg har opdaget denne niche og jeg har bestemt mig for at markedsføre mig til denne særlige niche”
Spørgsmål #1: Hvem er de?
Spørgsmål #2: Hvad er deres behov/problem/udfordring/frustration/mål? Som dit produkt som udfylde?
”Gå ud og find en gruppe af mennesker, som har et udækket behov, som dit produkt eller serviceydelse kan opfylde”
Med andre ord: ”Du skal ud og tale med mennesker”
God fornøjelse med øvelsen.
Dette var del 1 af 2 blogindlæg om nicher.
Mit næste blogindlæg handler om de 3 væsentligste spørgsmål, du skal have et stort og rungende JA til for at du har en niche, som virkelig kan gøre dig succesfuld.
Afstanden mellem drøm og realitet – den hedder handling
Tak fordi du læste mit indlæg.
Med venlig iværksætter hilsen
Mogens