Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

At lave penge for dummies :)

2.020 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
20 October 2012

Hejsa,

Nu har jeg lovet en hel masse "Unge knægte" at jeg ville skrive lidt om hvordan jeg i mine yngre år tjente penge uden at gå med aviser.
Om det stadig kan lade sig gøre i dag skal jeg ikke kunne sige, men jeg kan næsten ikke forestille mig andet :)
Det handler om at du kigger på dig selv og siger: Hvad fanden kan jeg egentligt ? Hvad ved jeg noget om som andre ikke ved særligt meget om ?
I mit tilfælde havde jeg trænet styrketræning i nogle år, og dermed tog jeg chancen, jeg skrev en "Guide" Lad os kalde den: Succes med styrketræning for begyndere.
Jeg lavede så en helt grundlæggende guide hvor jeg også selv blev klogere da de ting jeg troede jeg vidste skulle bekræftes før jeg ville skrive det ned, da det ellers ville være at fylde en evt køber med en historie fra de varme lande. 
Jeg havde masser af tid hvor jeg alligevel sad på nettet, spillede playstation osv så min tid var ikke som sådan penge værd på dette tidspunkt.
Da guiden var færdig satte jeg den til salg på Qxl til (Husker det som 29kr) med gratis forsendelse da varen blev fremsendt via mail. 
Dvs hvis nogen ville købe denne guide ville jeg nu få 29 kr ind på kontoen hver gang nogen købte den. 

Der var ikke rigtig den store opmærksomhed, solgte et par enkelte guides men ikke noget specielt, derfor tænkte jeg at jeg ville lave en guide magen til bare til de folk som gerne vil slanke sig, med samme indstilling som den første, skrev jeg nu endnu en guide, med lidt basic stuff omkring kcal, ligevægtsindtag osv, og ydermere nogle slanke opskrifter,og et par diæter man kunne følge.

Denne satte jeg nu til salg til 39 kroner og oprettede en "Forside auktion", Dette kostede så vidt jeg husker 129 kroner.  Dvs jeg skulle sælge 4 for at udgiften var dækket.  

Disse 129 kroner, var nok nogen af de første penge jeg "investrerede" med henblik på at tjene penge.

I bunden af auktionen linkede jeg så til min anden guide sådan at den evt også ville få flere salg / besøgende. 

Forside gebyret var hurtigt tjent hjem og jeg kan huske at jeg lavede cirka 1200 kroner om måneden i overskud udelukkende på at starte auktionen forfra og sende mails ud hver gang en kunde havde betalt.

Nu tænker du så .. Hvad fanden kan jeg bruge det til ? Hvorfor har du spildt min tid med din latterlige historie om at tjene 1200 kroner om måneden . ? 

Denne historie henvender sig til de unge mennesker som tror et avis job, eller et andet skod job er en nødvendighed for at kunne tjene penge, jeg respekterer dem der knokler for at tjene penge, men eftersom i er brugere her på Amino, kan det ikke være drømmejobbet at gå med aviser, Så kan det være at i er pisse gode til SEO, Linkbuilding, Photoshop eller noget andet men hvorfor ikke tjene penge på sin viden ?

Så hvad er DU god til, Hvad kan du lære andre ?  Du behøver på ingen måde være ekspert i noget for at lære fra dig, det kræver bare at du er klogere inde for at område end den person som skal lære det, og denne service må gerne koste latterlige 30 kroner eller lign, det svarer cirka til en stor Cult på en tankstation , det er et greb i lommen for de fleste, men mange bække små for dig, og kan du sælge din viden til 30 personer om måneden for 30 kroner pr stk så får du 900 kr ind på kontoen . 

30 x 30 er rimeligt lavt sat, Så kan du jo vælge at beholde dit avis job og gå i regn og slud eller sende noget der minder om 1 mail om dagen og tjene de samme penge ;) 

Jeg har som sagt ikke pillet ved dette i mange år og jeg ved at der var mange som gjorde mig kunsten efter men se om du ikke kan bruge det til et eller andet, det handler nogen gange om at tænke lidt ud af boksen ;)

Rigtig god lørdag til jer alle sammen :) 
 
De penge jeg tjente via disse guides sparede jeg så vidt muligt sammen og købte på et tidspunkt et ordentligt vareparti, som skulle sælges videre via QXL, men det er en helt anden historie og den får i en anden gang.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Michal skriver Skriv dig op