Hvem fanden er MissDC...!!!

Ja, hvordan kan jeg på en kort og kontant måde fortælle, hvem fanden MissDC er?

Hun er en kvinde på 39 år, der gennem synonymet MissDC vil fortælle om sig selv, sit liv, sine holdninger samt aktualiteter, der rører sig lige nu og her i MissDC’s liv!

MissDC er ikke ude på at revolutionere verden, men vil blot fortælle sin egen historie, give udtryk for egne holdninger og måske være med til at gøre en lille forskel for nogle af de mennesker, vi har omkring os, som ikke altid kommer skide let til tingene – MEN ved at vi selv tager et ansvar og er med til at træffe nogle valg, svære eller mindre svære, i vores eget liv, gør, at vi rent faktisk også selv kan være med til at skabe det gode liv, både for os selv og vores omgivelser. Det handler ikke om, at man ikke må have ondt af sig selv – bare det ikke tager overhånd og bliver for meget navlepilleri og “samfundets skyld”…!!!

Bag synonymet gemmer sig

- en kvinde, der den 2. april 1973 blev født i en taxa på vej til Næstved Sygehus,
- en kvinde, der blot skulle have været en plet på lagenet,
- begge forældre var unge, forelskede og fandens naive,
- en kvinde, der er opvokset hos sin mormor, fordi mor var alkoholiker, og far ikke dengang var klar til at tage ansvar
– en kvinde, der gennem hele sin barndom/ungdom har fået at vide, at man ikke skal tro, man er noget.

Men ved I hvad – MissDC er sgu blevet klogere – for HUN ER NOGET – og hun bliver bedre og bedre til at stå ved det – og faktisk også tro på det…. Men det har godt nok også taget fandens mange år…

MissDC vil med sine blogindlæg fortælle om følelsen af ikke at føle sig tilstrækkelig, ikke være god nok, ikke se godt ud, ikke være med på beatet, ikke gå i det nyeste tøj, ikke være “in” – men samtidig have fokus på, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at blive mønsterbryder, selvom det måske ikke er det første ord, der falder en ind, når man vælter rundt i alle de følelser, som er beskrevet ovenfor!

Når man i løbet af ens barndom, ungdom og voksenliv møder nogle mennesker, der får betydning i ens liv – er det jo medvirkende til. at vi træffer nogle valg – nogle bedre end andre – men vi lærer af de valg, vi træffer og får en masse med i bagagen, som rent faktisk gør os til de mennesker, vi er – på godt og på ondt.

Noget af det første, jeg husker fra min barndom, er den uvished om, hvornår min mor ville komme og hente mig (læs, tage mig) fra børnehaven. Nu havde jeg igen hørt min mormor fortælle, at mor var i byen og give den gas (underforstået ude drikke sig godt og grundigt i hegnet). Mange gange var jeg bange, når jeg var i børnehaven – gemte mig i de bitte små garderober, for der kunne hun sikkert ikke finde mig, hvis hun skulle finde på at komme…!

Når min mor var på “turné”, var det tit med det formål at genere min mormor mest muligt og true med, at hun ville komme og tage mig – eller også ville hun i hvert fald få andre til det. Hun havde jo sikkert en masse rigtige “gode” venner, der ville gøre meget for en kasse bajere!

Hele tiden var der uvisheden…
- uvisheden om der kom nogen og tog mig,
- uvisheden om hvornår det ville være mig, der kom til at tage telefonen, når det var den fulde mor i den anden ende af røret,
- uvisheden om hvornår hun igen kom og sparkede dørene ind eller
- uvisheden om, hvornår politiet igen skulle komme og hente hende, imens jeg stod i soveværelsesvinduet og kiggede på.

Og hvad er det så, at jeg gerne vil fortælle med denne blog – for det handler jo ikke kun om uvisheden….nej, der nager også en stor portion utryghed, mistillid til voksne og ikke mindst mangel på kærlighed og nærvær.

Den var der ikke – og som voksen kan jeg stadig kæmpe med de følelser – for er DU og DU til at stole på – vil du mig det virkelig godt? Eller er jeg bare “heldig”, at du lige nu gider mig, fordi du har en anelse medlidenhed med mig? Eller er det rent faktisk, fordi jeg indeholder nogle kvaliteter og kompetencer, som du godt kan lide?

Tænk at der skal gå så mange år, før jeg kan indse, at jeg rent faktisk betyder noget for DIG og DIG, og tænk at jeg nu tør ytre mig om, hvordan mit liv har været – og det er faktisk det, jeg har tænkt mig at gøre løbende gennem denne blog. Igen er det ikke for at få medlidenhed eller skulderklap – men for at fortælle min historie herigennem – og måske kan du nikke genkendende til nogle af mine oplevelser, synspunkter eller holdninger – eller måske sidder du blot hovedrystende tilbage og tænker, hvad fanden skal jeg bruge MissDC’s blog til….

Men min pointe vil igennem disse blogs være, at vi selv – JEG SELV – kan træffe nogle valg i mit liv, som gør, at jeg langt hen af vejen kan få skabt mig det liv, jeg drømmer om – med de udfordringer og fantastiske oplevelser, der vil være med på vejen!

Måske du har lyst til at følge med på min rejse…..måske har du ikke…..