Hvad vil du være når du bliver stor?

Inspireret - meget inspireret - af en debat der foregår her på Amino - http://www.amino.dk/forums/t/21870.aspx - kunne jeg ikke nære mig for at skrive dette indlæg. Jeg startede egentlig med at skrive i debatten men som sædvanlig skriver jeg bare derud af og ja, så syntes jeg faktisk bagefter da jeg endelig var færdig at indlægget passede bedre ind her på bloggen.

Tja, så må jeg hellere fortælle lidt fra min fortid også

Indtil jeg var omkring 17 år gik jeg og vaklede imellem at arbejde med dyr eller mennesker (det ene udelukker jo ikke det andet) Dyrene vandt kampen og jeg gik og drømte om en uddannelse som dyrepasser eller veterinærsygeplejerske.

Men sygdom og andre "udfordringer" i den stil satte en stoppe for drømmene og ønskerne.

Så jeg måtte derefter kikke på de andre muligheder som :

Journalist
Socialrådgiver
Advokat
Forfatter
Boghandler (det var ikke for ingenting jeg blev kaldt læsehest da jeg var barn)
Psykolog

Men sygdommen satte flere begrænsninger og jeg måtte indse at det nok ikke kunne blive til noget.

Så jeg startede www.Min-mave.dk op - indenfor emnerne graviditet, fødsel og børn  

og.......

på et tidspunkt kom jeg til at se at de evner jeg mente jeg kunne bruge i de andre uddannelser bruger jeg i mindre mængder på siden. Så hvor fedt kan det være - jeg behøvede ikke engang at vælge men kan nu udfolde mig på alle de områder jeg ønsker.

At jeg så ALDRIG så mig selv som selvstændig før sygdommen gjorde mig uarbejdsdygtig som ufaglært på det "normale" arbejdsmarked, er en helt anden historie.

For 4 år siden blev en ide om at lave et eller andet og have eget firma en dag født - men der gik yderligere to år med - skal/skal ikke - før jeg til sidst følte mig så hårdt presset personligt at jeg ikke så nogen vej udenom. Ja, hvem skulle have troet det.

Selvstændig pga. desperation og magtesløshed.

Endnu mere fantastisk er det så at selvfølgelig kom bagklogskaben op i mig - Hvorfor gjorde jeg det ikke noget før?

Svaret tror jeg selv jeg har fundet - Fordi jeg ikke var klar til det, og det at vide at der ikke er så mange faldskærme når man hopper ud, eller at der ikke er et økonomisk sikkerhedsnet kan mange gange være en motivation til at gøre sit allerbedste og lidt mere til når det virkelig gælder.

Jeg er superglad for at jeg tog springet - også selv om det ikke stod på min ønskeliste dengang jeg var barn/ung.